Psykisk syg amok på bosted på Djursland

Trængte efterfølgende ind til familie i Ørsted med en saks

Foto: Region Midtjylland
Foto: Region Midtjylland

Onsdag gik en 54-årig psykisk syg beboer på det socialpsykiatriske bosted Tangkær i Ørsted på Djursland amok overfor personalet.

Efterfølgende flygtede han fra bostedet og trængte ind til en familie på Hospitalsvej i Ørsted bevæbnet med en saks.

Der blev han overmandet og pacificeret med peberspray af Østjyllands Politi, da han nægtede at smide saksen og overgive sig, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekov.

Den voldsomme episode skete to dage før drabet på den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen på det sociapsykiatriske bocenter Lindegården i Roskilde.

Artiklen fortsætter under videoen

Anklager Kristian Kirk fortæller lørdag om sagen mod den 30-årige psykisk syge mand, der er sigtet for mordet på Vivi Nielsen. (Video: Rasmus Flindt Pedersen)

Også i Ørsted kunne det være gået grueligt galt.

Den 54-årige psykisk syge person, der tillige er misbruger, var dagen før blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling.

Se også: Beboer kvæstet efter overfald på bosted

Men allerede onsdag var han igen så dårlig, at han gik amok på bostedet. Han smadrede forskellige ting og kastede med et bord, og havde fat i en kvindelig ansat.

- Vi får anmeldelsen klokken 16.05 fra institutionen i Ørsted,  hvor en beboer var voldsomt udadreagerende. Da vi kom frem, var han gået fra stedet. Vi hører, han har kastet med et bord. Mens  patruljen er ude på stedet, får vi en anmeldelse om, at  en person har indfundet sig i en villa, hvor han truer med en kniv, siger vagtchefen.

Se også: 72-årig er død efter voldeligt overfald på bosted

- Vi kører frem til adressen og får kontakt med manden, som står med en øl i hånden og noget, der ligner en blank genstand, som  politiet først tror er en kniv, men viser sig at være en saks. Da han ser politiet, går han frem  mod patruljen og udenfor, og de råber, han skal lægge sig og lægge kniven. Det gør han ikke, og så  bliver han pacificeret med peberspray og anholdt og efterfølgende indlagt på psykiatrisk hospital i Randers, siger vagtchef Per Bennekov.

Ifølge vagtchefen står den psykisk syge mand med en saks i hånden og udviser truende adfærd, men kommer ikke med direkte trusler.

Se også: 42-årig fængslet for at tæske 72-årig halvt ihjel

For nogle år siden skete der et drab på bostedet i Ørsted.

En 72-årig beboer afgik ved døden, efter at han havde været udsat for et groft voldeligt overfald med et bordben fra en 42-årig beboer natten til den 27. december 2013

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere