Psykisk syge drabsmænd: Mange mord kunne undgås

Hver 7. drabsmand er psykisk syg – og oftest sker drabet, fordi personen dropper sin medicin og får en psykose

Politiet ved forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor to ansatte sidste år blev dræbt af en psykisk syg. Tilfældet fra Sakskøbing er desværre langt fra enestående. (Foto: Per Rasmussen)
Politiet ved forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor to ansatte sidste år blev dræbt af en psykisk syg. Tilfældet fra Sakskøbing er desværre langt fra enestående. (Foto: Per Rasmussen)

En lang række af de drab, der hvert år bliver begået af psykisk syge mennesker, kunne formentlig have været undgået. Det peger såvel rapporter som flere eksperter på – men alligevel gøres der tilsyneladende intet for at forhindre det.

Ifølge tal fra Justitsministeriet og Danmarks Statistik fra årene 2000-2014 står psykisk syge bag omkring hver syvende drab i Danmark – og selvom tallet svinger lidt fra år til år, er der intet, der tyder på, at det er på vej til at falde.

Sidste år endte hele 22,5 procent af dommene i drabssager med en foranstaltningsdom, som dækker over anbringelse eller behandling, fordi drabsmanden var psykisk syg.

Dorthe (til venstre), Peter, Judy og Susanne blev alle ofre for psykisk syge drabsmænd. (Privatfotos) Krimi De blev dræbt af psykisk syge

Ifølge psykiater Henrik Day, er der ikke et entydigt svar på, hvorfor de psykisk syge ender som drabsmænd. Men statistikkerne viser, at der i høj grad er tale om mennesker med svær skizofreni.

- Drabene sker oftest i tilfælde, hvor den syge er underbehandlet eller slet ikke får behandling – ofte fordi de selv har droppet medicinen. Det kan føre til paranoia, hvor de for eksempel føler sig truet eller chikaneret og føler, at de skal forsvare sig selv, siger psykiater Henrik Day.

Andre hører stemmer, der fortæller dem, hvad de skal gøre, siger han og tilføjer, at mange af de psykisk syge drabsmænd får psykoser.

- Mange af sagerne er dybt ulykkelige, fordi der er tale om mennesker, der i velbehandlet tilstand ikke kunne gøre en kat fortræd, siger Henrik Day.

Dræbt af nabo
En psykose var netop den formodede årsag i det seneste drab begået af en psykisk syg. Det skete i juni i år, hvor en sagesløs ung kvinde i Odense, 24-årige Mette Marie Tang, blev stukket ihjel i sin baggård af en 48-årig mand fra naboopgangen. Manden var sygemeldt fra sit job som gymnasielærer på grund af en psykose, og i retten forklarede han, at han følte sig chikaneret af kvinden.

Om drabet på Mette Marie Tang kunne have været undgået, er ikke blevet klarlagt gennem undersøgelser. Det er en række drab begået af psykisk syge til gengæld blevet i årene 2005-2009 – og heraf fremgår det, at syv ud af 10 alvorlige, personfarlige forbrydelser (i dette tilfælde drab, drabsforsøg og seksuelle krænkelser) begået af personer, der er kendt i det psykiatriske system, formentlig kunne have været undgået, hvis der var blevet iværksat den fornødne indsats for at holde dem på rette kurs.

Undersøgelsen er ikke stor nok til at være repræsentativ, men peger på flere klare problematikker i systemet.

Opfølgning er for dårlig
Et af de helt store temaer i undersøgelsen er mangel på opfølgning og kompetente støttetilbud, når den psykisk syge forlader en psykiatrisk afdeling. Og det bakkes op af Michael Danielsen, som er chefpsykolog hos interesseorganisationen Psykiatrifonden.

- Manglende opfølgning er et stort problem, det har vi set en lang række eksempler på. Psykiatrien har svært ved at få de rammemæssige betingelser til at hænge sammen og tilbyde den opfølgende støtte, der ofte er brug for. Er det for eksempel regionen eller kommunen, der skal tage over, når en patient bliver udskrevet fra hospitalet – der mangler simpelthen nogle helt klare procedurer, siger han til Ekstra Bladet.

Også Mette Brandt Christensen, som er klinikchef på Psykiatrisk Center i Glostrup og lægelig chef for retspsykiatrien på stedet, peger på vigtigheden af, at man fastholder en kontakt med den psykisk syge.

- Når en person idømmes en anbringelsesdom, arbejder vi langsomt hen imod at få stabiliseret den psykisk syges tilstand - og når risikoen farligheden og risikoen for tilsvarende kriminalitet er meget lav, kan de lavet dommen om til en behandlingsdom i stedet. Her kan de udskrives, men skal komme ind til behandling – og i den fase og også efterfølgende er vi meget opmærksomme på dem. Er der tilløb til at genoptage et misbrug, droppe medicinen eller andet, der kan gøre situationen ustabil – og så kan vi gribe ind meget hurtigt, forklarer klinikchefen.

Tanja Christiansen ved sin søsters grav. 37-årige Dorthe blev slået ihjel af en psykisk syg mand. (Foto: Linda Johansen) Krimi Dorthe blev dræbt af en psykisk syg: Jeg tilgiver min søsters morder

Det afhjælper i høj grad ny kriminalitet, men af gode grunde ikke den kriminalitet, der i første omgang sendte dem i retspsykiatrien. Så det er der, der kan sættes yderligere ind, mener Mette Brandt Christensen, der fortæller, at 2/3 af de psykisk syge drabsmænd er kendt i psykiatrien i forvejen.

- Den sidste tredjedel er svær at gøre noget ved, for dem har vi ikke kendskab til. Men der kan ligge muligheder i at følge bedre op på dem, der for eksempel har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, siger hun og tilføjer:

- Det er noget, vi ser – at der ikke har været blik nok for opfølgning på de her patienter. Problemet er ofte, at patientens historie bliver glemt, når de går fra et system til et andet. Detaljerne om deres svage punkter og de ting, der får dem til at blusse op, går tabt, når sagen går fra regionen til kommunen eller mellem institutioner.

Vil ikke tage medicin
Et andet problem er dét, der inden for psykiatrien bliver kaldt compliance, påpeger chefpsykologen. I korte træk handler det om, hvorvidt patienten indvilliger i at følge den behandling, som lægen ordinerer.

- Når det kommer til mennesker med skizofreni, er compliance ofte et stort tema, særligt hos den undergruppe, der har paranoid skizofreni. De har meget svært ved tillid og har ofte mistro til behandlingssystemerne, som de tillægger dårlige intentioner. Og hvis man ikke tror, at en behandling bliver givet i god tro, så følger man den ikke, siger Michael Danielsen.

Derfor bør netop den gruppe, der er alvorligt psykisk syge, få særlig fokus, mener han.

- Dem skylder vi om nogen en langt mere helhedsorienteret støtteplan, hvor vi ser på det fulde sygdomsbillede og gør alt, hvad vi kan for at forebygge og afhjælpe problemer, siger Michael Danielsen og tilføjer:

- Om det kan redde liv, kan jeg ikke udtale mig om. Men et bedre koordineret samarbejde ville kunne gøre en stor forskel, og jeg kunne godt ønske mig, at der fandtes flere støttende miljøer, hvor man kan hjælpe og guide de her mennesker – og tage tingene i opløbet, hvis det begynder at gå i den forkerte retning, siger chefpsykologen.

1 af 2 Politiet ved forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor to ansatte sidste år blev dræbt af en psykisk syg. Tilfældet fra Sakskøbing er desværre langt fra enestående. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Politiet ved forsorgshjemmet Saxenhøj, hvor to ansatte sidste år blev dræbt af en psykisk syg. Tilfældet fra Sakskøbing er desværre langt fra enestående. (Foto: Per Rasmussen)