Pusher til civil betjent: Er det dig, jeg venter på?

Manden, der lørdag nat fejlagtigt var ved at sælge kokain til en betjent, er nu varetægtsfængslet

Lørdag nat steg en civilklædt politibetjent ud af sin bil, da en fremmed mand spurgte 'er det dig, jeg venter på?'.

Det var det ikke, og politibetjenten gik videre, men valgte derefter at observere manden.

Kort efter kunne han se ham sælge kokain fra sin bil.

Det oplyser Københavns Politi.

Den fremmede mand blev anholdt, og politiet har siden fundet kokain, MDMA og et større pengebeløb på pusherens adresse.

Han er nu varetægtsfængslet i 23 dage.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere