Råbte forkert navn under sex og blev knivoverfaldet af konen

Christina Balazi er anholdt for mordforsøg, efter hun stak sin mand gentagne gange med en kniv, fordi han råbte en anden kvindes navn under sex

En mand blev overfaldet med en køkkenkniv af sin kone, da han udbrød en anden kvindes navn under sex. (Foto: Morten Langkilde, Polfoto)
En mand blev overfaldet med en køkkenkniv af sin kone, da han udbrød en anden kvindes navn under sex. (Foto: Morten Langkilde, Polfoto)

Amerikanske Christina Balazi blev godt og grundigt gal i skralden, da hendes mand gennem 10 år udbrød en anden kvindes navn, mens de havde sex.

Derefter hev hun lagenet over hans hoved og løb ud efter en køkkenkniv, som hun vendte tilbage og stak sin mand i nakken og brystet med.

Det lykkedes ham at overmande hende og få kniven ud af hendes hænder, inden han løb ud af huset for at søge hjælp. Christina Balazi skyndte sig at køre væk i sin bil, men blev stoppet og arresteret efter en politijagt.

Ifølge politiet erkendte hun, at hun havde stukket sin mand og fortalte, at det var fordi, han havde sagt en anden kvindes navn i sengen.

Se også: Rev kærestens indvolde ud, da hun råbte forkert navn under sex

Manden blev behandlet for syv knivstik på hospitalet, skriver The Mirror.

Christina Balazi er ifølge hendes forsvarer af maniodepressiv og er sigtet for mordforsøg, flugtforsøg og for at unddrage afgifter, lyder det fra politiet.