Radiovært afbryder udsendelse: 'Ring efter en ambulance'

Radioværten var igen ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet

Kenny Jensen fik det dårligt under dagens radioudsendelse. Foto: DR
Kenny Jensen fik det dårligt under dagens radioudsendelse. Foto: DR

P4's lyttere fik sig lørdag eftermiddag et chok, da de lyttede til 'Grillen på P4'.

Omkring klokken 17:30 afbrød programmets vært, Kenny Jensen, udsendelsen to gange. Her kunne lytterne høre ham sige 'et øjeblik' og 'det gør satme ondt det her', før værten til sidst bad nogen om at ringe efter en ambulance.

Flere lyttere har fortalt til Ekstra Bladet, at der kort tid efter blev meldt om tekniske problemer.

Søndag aften oplyser DR, at Kenny Jensen fik et ildebefindende midt i den direkte udsendelse.

'Falck blev alarmeret, og Kenny var igen ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet til kontrol', skriver DR P4 på kanalens Facebook-side.

Ekstra Bladet har talt med lytteren Henrik Thomsen, der fik et chok, da han lyttede med.

- Jeg sad stille og roligt i min bil og lyttede til programmet. Der var en quiz i gang, og pludselig siger værten, at han har det dårligt. Efter et par gange siger han, at de skal ringe efter en ambulance, og så var der ellers stille i et par minutter. Her kunne vi høre teknikerne snakke, og så blev der sagt, at der var tekniske problemer, siger Henrik Thomsen til Ekstra Bladet.

På Facebook kommentarer Kenny Jensen kort den dramatiske hændelse.

'Tak for de mange søde beskeder - er i de bedste hænder på Herlev', skriver han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra DR samt P4's kanalchef Lars Daneskov.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen