Radiovært dræbt på åben gade: Jeg får 'noia' af at snakke om det

Dagen efter skuddrabet på Nedim Yasar er folk i området skræmte og utrygge

Jonas Sølberg talte med Nedim Yasar i sommer. Han er skræmt over drabet. (Video: Olivia Loftlund/Redigering: Kristian Hansen)

Tirsdag formiddag gipper det i folk i området omkring Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter.

Den 36-årige Nordvest-beboer Michael Grøn stopper op på gaden, idet han møder, en han kender.

- Hørte du også skuddene i går?

Aftenen forinden kunne der høres skud fra gaden fra det, der viste sig at være drabet på radiovært og tidligere bandeleder Nedim Yasar.

Se også: Politiet beder om hjælp efter skud-drab på radiovært

Nedim Yasar havde netop udgivet en bog og medvirket i DR-serein 'Bedrag', da han blev skudt af endnu ukendte gerningsmænd. Foto: Jakob Jørgensen Film, tv & radio - 20. nov. 2018 - kl. 14:20 Afdød radiovært medvirkede i 'Bedrag': DR aflyser optagelser

To betjente vogter omkring en sort Citroën C1, der er smadret ind i muren ved det ellers så fredelige yogacenter. De er her for at være 'tryghedsskabende', fortæller den ene betjent.

To betjente skal skabe tryghed i området omkring mandagens skudepisode, hvor 31-årige Nedim Yasar blev skudt mindst to gange. Foto: Olivia Loftlund
To betjente skal skabe tryghed i området omkring mandagens skudepisode, hvor 31-årige Nedim Yasar blev skudt mindst to gange. Foto: Olivia Loftlund

Michael Grøn sad i sin stue mandag aften, da han hørte nogle knald, som han troede var fyrværkeri. Omkring to minutter senere var der stort politiopbud, og området omkring rundkørslen blev spærret af.

Michael Grøn, 36 år, selvstændig tømrer, Nordvest. Foto: Oliva Loftlund
Michael Grøn, 36 år, selvstændig tømrer, Nordvest. Foto: Oliva Loftlund

Den 36-årige tømrer har besluttet sig for at flytte familien til Frederiksberg. 

- Jeg er ikke bange. Det er mere små størrelser som min datter. Hun skal ikke vokse op i sådan noget her.

- Jeg har hørt Nedim Yasar i radioen. Det er sørgeligt, at en mand, der kommet ud af det og prøver at forebygge de her ting, at han skulle dø, siger Michael Grøn.

Ghita Olsen, 35 år, jobsøgende, Østerbro. Foto: Olivia Loftlund
Ghita Olsen, 35 år, jobsøgende, Østerbro. Foto: Olivia Loftlund

35-årige Ghita Olsen tager kurser på beskæftigelsescenteret på Hejrevej. Lige hvor skudepisoden udspillede sig.

- Jeg var på kursus i går, men det er sket, efter jeg er gået. Det er ikke særlig rart. Slet ikke når man møder ind dagen efter og skal på kursus, at man ved, at der er blevet skudt lige her. Det føles bare virkelig utrygt, siger Ghita Olsen.

Jonas Sølberg, 33 år, arbejder med PR og marketing, Taastrup. Foto: Olivia Loftlund
Jonas Sølberg, 33 år, arbejder med PR og marketing, Taastrup. Foto: Olivia Loftlund

Jonas Sølberg talte med Nedim Yasar i sommer i en arbejdsrelateret sammenhæng. Jonas husker radioværten som en rar og udadvendt fyr, der ikke dukkede hovedet. Han er skræmt over skuddrabet.

- Det rører ved vores demokrati på den måde, at jeg også får noia bare af at snakke om det lige nu. Det bringer noget frygt op i en.

- Det er også et signal til fremtidige bandemedlemmer, der ønsker at træde ud, at de kan risikere at blive likvideret. Det sniger sig over i mig, siger Jonas Sølberg.

Hussain Ali, 20 år, studerende, Taastrup
Hussain Ali, 20 år, studerende, Taastrup

Hussain Ali har tidligere været i kontakt med Nedim Yasar. Han sov hos en kammerat få hundrede meter fra gerningsstedet, da der blev skudt på Hejrevej mandag aften.

- Jeg er ikke overrasket. Jeg kendte ikke Nedim personligt, men jeg vidste, hvem han var, og har skrevet med ham flere gange, så det gjorde mig rigtig ondt, da jeg hørte det.

- Det er voldsomt, at det her sker. Især fordi der bor børnefamilier længere nede ad vejen. Det er utrolig beskidt at gøre sådan noget på åben gade, siger Hussain Ali.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere