Ramboline fanget

Elefanten Ramboline fra Cirkus Dannebrog er tilbage i sin indhegning efter et par timers eventyr på græs ved skole i Svenstrup

Se den løbske elefant. (Foto: René Shütze)

Dagens uventede og med garanti stærkt underholdende indslag for eleverne på Højvangskolen i Svenstrup syd for Aalborg er nu forbi.

Den frihedselskende elefant fra Cirkus Dannebrog, Ramboline, er nemlig tilbage i sin indhegning efter et par timers springtur i buskadset og på græsset nær skolen i den lille Aalborg-forstad.

112 - 16. jun. 2015 - kl. 14:21 TV: Elefant løs i Nordjylland

Her kiggede elever og personale en ekstra gang, da de ved middagstid pludselig så Ramboline gå rundt uden for vinduerne. Det usædvanlige syn fik straks skolens ledelse til at bede alle elever og ansatte om blive inden døre.

Ramboline skal optræde i aften med sit cirkus, og nu er interessen formentlig skærpet i lokalbefolkningen i Svenstrup og omegn efter de seneste timers medieomtale af sagen. Ramboline tog også på eventyr for tre uger siden, da hun forsinkede trafikken i Randers, fordi hun havde set sig varm på en gren langs ét af byens trafikale knudepunkter.

Klogere end mennesker

Cirkus Dannebrogs ansatte gik ikke i panik over elefantflugten. Det understreger én af de ansattes kommentarer til nordjyske.dk.

- Elefanter er jo klogere end mennesker, så da ingen var i nærheden, tog Ramboline indhegningen ned. Hun har nok set, at græsset var grønnere på den anden side, siger Jazz Malaika, der er sanger hos Cirkus Dannebrog og såmænd også en del af Cirkus Dannebrogs elefantnummer.

Se også: Elefant snuppede kamera og tog en 'Elfie'

Jazz Malaika medgiver, at elefanter kan være farlige.

- Men det var bare at lade hende være. Hun plejer ikke at gå væk, og hun er på plads i indhegningen igen, fortæller Jazz Malaika.

Det er Bernhard Kaselowsky, der er manden bag elefanten - og som har indfanget og bragt Ramboline tilbage til cirkus igen.

1 af 2 
2 af 2 Ramboline havde sikkert en herlig eftermiddag i det grønne, mens folk omkring hende var mere nervøse for, hvad der kunne ske. (Foto: René Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere