Rambuktyve dømt: Smadrede bank

Kørte kontantautomat væk på trailer, begge tilstod

Se mobiloptagelsen af rambuktyveriet her.

De to rambuk-tyve, der natten til den 1. december sidste år, smadrede Danske Bank i Ringe og Café Wessel i Algade for at få fingre i bankens kontantautomat, har fået deres domme i dag.

Den 36-årige Ronni Damgaard og den 47-årige Carsten Bech tilstod ved retten i Svendborg og blev idømt henholdsvis to år og tre måneders fængsel og to års fængsel.

Ifølge anklageskriftet indeholdt kontantautomaten 900.000 kr. i danske kr. Men dertil kommer et beløb i euro på 230.000 kr., så det samlede beløb i automaten var på 1.1130.000 kr., som det ikke lykkedes rambuktyvene at få ud af automaten.

Det samlede erstatningskrav fra ødelæggelserne med en stjålet gummiged løber op i cirka en million kr. Blandt andet skal de to dømte betale en ny pengeautomat til Danske Bank til 200.000 kr. oplyser sagens anklager Jacob Thaarup til Ekstra Bladet.

Hos Carsten Bech har politiet beslaglagt en dyr Harley Davidson motorcykel, som er gældfri, og som politiet nu håber vil indbringe omkring 250.000 kr. til erstatningen.

112 - 2. mar. 2016 - kl. 23:47 Rambuk-tyve overrasket: Skar stjålet pengeautomat op med vinkelslibere

De to dømte, der blev anholdt på fersk gerning på en landejendom i Kværndrup, hvor de var i færd med at bryde kontantautomaten op med vinkelslibere, modtog dommene.

Kuppet var nøje planlagt og så voldsomt. at der var risiko for at bankens bygning på Algade 15 i Ringe ville styrte sammen og 11 beboere måtte evakueres, mens bygningen blev undersøgt.

Også bygningen Algade 30, der blandt andet huser Café Wessel, blev smadret, da gummigeden bakkede ind i facaden for at vende, så gummigeden kunne komme i position til at køre ind i banken.

Partisansøm på vejene
Forinden havde rambuk-tyvene spredt partisansøm på tilkørselsvejene omkring Ringe for at forsinke politiet.

Gummigeden, der var stjålet hos en lokal vognmand, blev kørt direkte ind i facaden på Danske Bank, så muren faldt sammen. Så trak de pengeautomaten ud af banken og læssede den på en trailer og kørte fra stedet i en sølvgrå bil.

I retten forklarede mændene, at de har drevet af pengemangel, og at de havde været rundt på Fyn for at kigge på bankernes kontantautomater. Nogle var nemmere at trække ud af facaden end andre, og valget faldt på Danske Bank i Ringe, hvor tyvene bedømte, at automaten var af ældre dato og nemmest at trække ud.

Logistikken omkring tyveriet var ret omfattende. De stjal både en bil, en trailer og gummigeden. De skaffede remme og seler til automaten og fremstillede masser af partisansøm. Også bankens video-overvågning blev sat ud af spillet med spraymaling.

1 af 3 Banken og en café blev smadret for et formodet millionbeløb under tyveriet.
2 af 3 Foto: Kathrine Nørgaard Svendsen
3 af 3 Et vidne filmede de iskolde tyve med sin mobil.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere