Rambuktyve slap væk med pelse for en formue

Rambuktyve kørte af sted fra pelskup i en brun Mercedes med skader bagpå

Et stort antal værdifulde pelse blev udbyttet, da ukendte gerningsmænd natten til torsdag gennemførte et rambuktyveri mod en pelsforretning i Esbjerg.

Klokken 03.23 blev en brun Mercedes bakket igennem pelsforretningens udstillingsvindue på Torvegade, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Kjeld Jørgensen.

- De bakker formentlig bilen ind gennem ruden og læsser så mange pelse, de kan få fat på, ind i bilen, siger vagtchefen og tilføjer.

- Et vidne så, at de brugte en ældre, brunlig Mercedes som rambuk. Den har formentlig skader bagpå, siger vagtchefen.

Han oplyser, at øjenvidnet til tyveriet overhørte, at gerningsmændene indbyrdes talte et 'østeuropæisk sprog'.

Det samlede bytte er endnu ikke opgjort.

- Vi skal lige have talt op, hvor mange pelse, de slap af sted med, men pelsene havde en værdi fra cirka 10.000 til 50.000 kroner stykket, siger vagtchef Kjeld Jørgensen til Ekstra Bladet.

Vidner eller folk med kendskab til sagen bedes kontakte politiet på 114.

Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen