Ramt af flugtbilist: Nu efterlyser politiet vidne

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu føreren af en hvid varevogn i sagen om den 22-årige mand, som mandag aften blev kørt ned af en flugtbilist

Her er hvad vi ved om ulykken. Video: Local Eyes/redigering: Signe Skov.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu føreren af en hvid varebil, efter en 22-årig mand blev kørt ned af en formodet flugtbilist ude foran Flyvestation Karup i Viborg mandag aften.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

'I forbindelse med gennemgangen af videoovervågning fra strækningen er politiet blevet opmærksom på en hvid varebil, der har kørt på strækningen i samme tidsrum som flugtbilisten,' skriver politiet i pressemeddelelsen.

'Politiet vil derfor gerne i kontakt med føreren af den hvide varebil, da vedkommende kan have afgørende oplysninger i sagen'.

Politiet oplyser ydermere, at det ikke er muligt at komme med en nærmere beskrivelse af varebilen og opfordrer føreren af bilen til at kontakte dem på nummeret 114.

Ifølge politiet kan flugtbilisten have kørt i en grå eller sølvgrå Peugeot 206 med skader på fronten.

Ikke til at redde
Ulykken fandt sted ved Flyvestation Karup, da den 22 årige passerede Herningvej til fods. Her blev han ramt af en bil, der kørte i nordlig retning.

Til Ritzau natten til tirsdag fortalte vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær, at Forsvarets personale fra flyvestationen var først på stedet.

'Men trods forsøg på genoplivning er den unge mand ikke til at redde,' sagde han.

Politiet fik anmeldelsen 20.45, og påkørslen skete klokken 20.40.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere