Rasende kunde ringede 112 på McDonald's: Havde fået løg i sin burger

En 53-årig løg-allergiker tilkaldte politi, da McDonald's-personale ikke lavede hans Big Mac korrekt

Løg eller ej? Foto: Shutterstock
Løg eller ej? Foto: Shutterstock

Om man er til løg i sin burger, er mildest talt en smagssag.

Alligevel vil de fleste nok være enige om, at det må betragtes som en overreaktion at ringe 112, hvis personalet på McDonald's har glemt at lave din Big Mac uden løg.

Det mente politiet også, da 53-årige Leslie McDonagh havde tilkaldt dem under et besøg på en McDonald's i Manchester, England.

Her havde han allerede været i karambolage med personalet på restauranten.

McDonagh, der lider af slem løg-allergi, blev efterfølgende anholdt, og er siden blevet tilkendt 12 måneders samfundstjeneste og en bøde på knap 2000 kroner for 'at slå en ansat samt beruset gadeuorden'.

Det skriver adskillige udenlandske medier blandt andet lokalavisen Manchester Evening News.

Husker ikke episoden
Ifølge forsvarsadvokaten havde McDonaghs drukket seks øl, inden han ville stille sulten.

Da politiet ankom til 'gerningsstedet', bad de imidlertid Leslie om at forlade restauranten, da de heller ikke mente, at hændelsen var en valid årsag til at tilkalde politiet.

- Min klient husker ikke forløbet ret godt, men han er flov og skammer sig gevaldigt over episoden. Han er under normale omstændigheder ikke en voldelig person, siger McDonaghs forsvarsadvokat Claire Parrot ifølge Manchester Evening News.

Hændelsen fandt sted 21. december 2018.

Manchester Evening News har forsøgt at få en kommentar fra McDonald's.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere