Rasmus mødte Peter og Kim: Han tog sig god tid til at snakke

Stemningen var god, og Kim Wall virkede glad, da Rasmus Ejlers og hans søn mødte ubåden nordvest for Middelgrundsfortet

Dette billede er måske det sidste, der er taget af Kim Wall og Peter Madsen. Det er taget torsdag klokken 20.31. Foto: /ritzau/Privatfoto/
Dette billede er måske det sidste, der er taget af Kim Wall og Peter Madsen. Det er taget torsdag klokken 20.31. Foto: /ritzau/Privatfoto/

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Det virkede hyggeligt, og Peter Madsen tog sig god tid til at snakke, da Rasmus Ejlers og hans søn mødte ubåden Nautilus i torsdags omkring klokken 20.30 nordvest for Middelgrundsfortet, da de selv var ude og sejle. Det var den aften, hvor ubåden senere blev meldt forsvundet.

- Vi kom op til ubåden og så en mørkhåret kvinde i tårnet. Hun havde armene over kors på kanten af tårnet og smilede glad til os. Hun var sød, imødekommende og smilende. Det virkede faktisk, som om hun var glad for at se os i båden, da vi kom ud til dem, fortæller Rasmus Ejlers.

Det var en særligt syn for Rasmus Ejlers og hans søn pludselig at se en opdykket ubåd på deres sejltur. Foto: Rasmus Ejlers
Det var en særligt syn for Rasmus Ejlers og hans søn pludselig at se en opdykket ubåd på deres sejltur. Foto: Rasmus Ejlers
 

Han er måske den sidste, der har talt med og taget billeder af Peter Madsen og Kim Wall, før sagen udviklede sig til en kriminalsag, hvor den 30-årige freelance-journalist er sporløst forsvundet, og Peter Madsen er mistænkt for at stå bag hendes forsvinden. Dommeren afviste dog at varetægtsfængsle ham for drab, men fængslede ham på begrundet mistanke om uagtsomt manddrab. Han nægter sig skyldig.

Meget stemningsfuldt
Rasmus Ejlers har dobbelttjekket sin telefons tidsangivelse med 'Frøken Klokken' og kan se på sine billeder, at de er taget omkring 20.31. Dermed er det taget senere end de billeder, der hidtil har været fremme af de to i ubåden. Rasmus Ejlers har været i kontakt med politiet.

Han fortæller, at ubåden sejlede cirka 1 knob fremad.

- Vi var med ubåden i et par minutter og snakkede og stillede spørgsmål. Det var en smuk sommeraften, og Øresund var helt rolig. Der var ikke en vind, der rørte sig, og solen var ved at gå ned over byen. Det hele var meget stemningsfuldt, siger han.

Kim Wall er fortsat forsvundet. Privatfoto
Kim Wall er fortsat forsvundet. Privatfoto

Peter Madsen konstaterede blandt andet, at de da vist havde flere hestekræfter end dem og fortalte, at de selv havde bygget den, da Rasmus Ejlers spurgte, om det var en gammel marine-ubåd.

Derefter snakkede Peter Madsen om, at der var et krydstogtskib, som var kommet lige forbi dem og havde sejlet tæt på for at se på ubåden.

Villig til at tale
- Så spurgte min søn, om de godt kunne dykke ned. Peter Madsen svarede, at det kunne de godt, men at det ville de gøre, når de var tættere på Middelgrunden, for der var for meget trafik, der hvor de lå nu, fortæller Rasmus Ejlers.

Ubåden blev bjærget lørdag. Dette er et billede af et dansk redningsfartøj i forbindelse med bjærgningen. Foto: Per Rasmussen 112 - 15. aug. 2017 - kl. 07:04 Svensk redningstjeneste deltager i eftersøgning: Det er ikke sandsynligt vi finder Kim i live

- Han var mere villig til at tale med os, end jeg havde forventet. Det tolkede jeg som om, han ønskede at gøre et godt indtryk på pigen i den orange/røde trøje, siger Rasmus Ejlers og fortæller, at Kim Wall også tog billeder af dem med sin iPhone, som han husker som rosa eller lyserød.

Se også: Forsvarsadvokater om ubådsdrama: Derfor undrer de sig

- Det tolkede jeg klart som om, hun var ny på ubåden, da hun ellers ville have været ligeglad med os. Hun vinkede, og vi sejlede videre mod Københavns havn, fortæller han.

Han talte ikke med hende.

På et tidspunkt var det, som om Peter Madsen begyndte at tale i telefon, og så sluttede de samtalen.

Foto/Ritzau// 112 - 14. aug. 2017 - kl. 14:32 Ubåds-mysteriet: Her er politiets nye appel

Han delte billeder af ubåden på Facebook en halv time senere, men tidligt næste morgen blev han kontaktet af en ven på sms, som fortalte, at ubåden var efterlyst.

Derfor ringede Rasmus Ejlers straks til Værnsfælles Forsvarskommando og delte sine billeder og position med dem.

Rasmus Ejlers' historie bekræftes af en krydstogtturist, der var på bryllupsrejse med sin kone om bord på krydstogtskibet Aida Bella. Han tog ligeledes billeder af de to i ubåden omkring 20.30.

- Det er mit klare indtryk, at de begge to var meget afslappede. De stod stille og nød sejlturen og det gode vejr. Jeg har talt med min kone om det, og det er også hendes indtryk, siger Peter Thompson til BT.

Rasmus Ejlers fortæller, at man kan se hans båd nærme sig til venstre i det billede, som krydstogt-turisten tog.

Han kontaktede politiet fredag, og de bad ham sende en mail, men vendte dog ikke tilbage. Først mandag eftermiddag blev han ringet op af politiet, efter han selv ringede mandag morgen og rykkede for at tale med nogen.

Rasmus Ejlers (indsat) fik en snak med Peter Madsen og Kim Wall torsdag aften. Foto: Tobias Nicolai/privat
Rasmus Ejlers (indsat) fik en snak med Peter Madsen og Kim Wall torsdag aften. Foto: Tobias Nicolai/privat

Foto: Mogens Flndt 112 - 14. aug. 2017 - kl. 12:52 Her arbejder de for at løse mysteriet på ubåden

- Jeg kunne hele weekenden se, at mit møde med Nautilus lå cirka en time og ti min senere, end det pressen hele tiden henviste til. Det irriterede mig, siger han med henvisning til, at pressen nævnte tidspunktet 19.30 som det sidste tidspunkt, hvor båden var set om torsdagen, og at både Værnsfælles Forsvarskommando og politiet kendte til hans møde.

Han tilføjer, at han henvender sig til Ekstra Bladet, fordi han håber, at hans informationer kan være relevante i forbindelse med opklaring og belysning af sagen.

Skærm

Hent flere
Hent flere