Rasmus Paludans fotograf angrebet

En fotograf fra Stram Kurs blev fredag overfaldet på vej væk fra en demonstration

Efter overfaldet måtte den 17-årige en tur på skadestuen. Video: Local Eyes.

Efter en demonstrationen i Kolding fredag aften er Rasmus Paludans fotograf blevet overfaldet.

Det skriver Stram Kurs på sin Facebook-side.

Sydøstjyllands Politi bekræfter episoden over for Ekstra Bladet.

- Demonstrationen er anmeldt til at starte kl 18, og Rasmus Paludan entrerer med en til at filme, hvad der foregår, siger vagtchef Jesper Brian Jensen.

- Da demonstrationen er slut, Rasmus Paludan har forladt stedet, og kameramanden er på vej væk, bliver han tildelt et slag i nakken af en ukendt gerningmand.

Fotografen, en 17-årig mand, blev kørt på skadestuen og ifølge både politiet og Stram Kurs er han sluppet uskadt fra episoden.

Politiet kender ikke gerningsmandens identitet, men de efterforsker sagen.

Se mere video på localeyes.dk

På Facebook beskriver Stram Kurs også, hvordan en anden person fra partiet blev overfaldet, men nåede at parere slagene.

Det kender Sydøstjyllands Politi dog ikke noget til.

- Det er ikke noget, vi har fået anmeldt, og det er ikke noget, vi er vidne til, fastslår vagtchef Jesper Brian Jensen. 

'Det her er DESVÆRRRE hverdagens risiko for Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det er sørgerligt at demokratiet og ytringsfriheden er under dette voldelige pres. Det er der vel ingen i deres fornuft der ønsker,' skriver Stram Kurs om episoden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere