Rebild-sagen: Nu står Mai frem

Berlingske har talt med pigen fra Rebild-sagen, der for første gang fortæller sin historie til offentligheden

I 14 år misbrugte den nu 58-årige mand sine syv børn og truede dem til tavshed. Den grove grad af misbrug i Rebild-sagen rystede Danmark. Foto: Privat
I 14 år misbrugte den nu 58-årige mand sine syv børn og truede dem til tavshed. Den grove grad af misbrug i Rebild-sagen rystede Danmark. Foto: Privat

Hun har gennemlevet det værste, man kan byde et barn: En barndom med vold, frygt, incest og alkohol.

Pigen fra Rebild-sagen står nu frem i et interview med Berlingske og fortæller sin historie om 14 år i helvede, hvor hun dagligt blev udsat for overgreb og trusler fra sin far.

I det lange interview fortæller pigen, hvordan faren, allerede fra da hun var fem år, tvang sig til samleje med hende.

Mai fortæller blandt andet om en hændelse i familiens hus i Blenstrup på en af de 16 adresser, nomadefamilien nåede at bo på, inden faren blev anholdt.

- Min far fik en af mine brødre til at sætte kroge op i loftet i stuen. Han satte hvidt snor op i dem og bandt mine ben fast. Så voldtog han mig, mens jeg hang fastspændt, fortæller Mai blandt andet i interviewet.

- Det var i midten af tredje klasse. Jeg var ni år. Snoren gjorde ondt. Jeg var hundeangst. Jeg var allermest bange for, at mine brødre skulle opdage det. At de skulle synes, jeg var mærkelig eller ulækker, fortsætter hun.

Voldsom sag
Rebild-sagen vakte stor forargelse i 2010, da omfanget af det misbrug, familiens børn var blevet udsat for, så dagens lys.

Den nu 58-årige far blev i 2012 tiltalt for ti tilfælde af grove seksuelle overgreb på sine to døtre og fem sønner, samt to af den ældste piges veninder.

Her kom det frem at faren blandt andet ofte beordrede sine sønner til samleje med den ældste datter. Han blev senere i dømt 12 års fængsel - den maksimale straf på området.

Allerede i 2008 forsøgte en pædagog fra to af drengenes skole at melde sagen til myndighederne. Tre gange i 2008, samt en gang i 2009, skrev hun underretninger om incest til Rebild Kommune, der ikke tog affære.

Anny Winther, der var borgmester i Rebild Kommune, da sagen kom frem, har tidligere erkendt kommunes totale svigt af de ni børn, der gennem flere år blev misbrugt af faren.

I interviewet med Berlingske fortæller den nu 18-årige Mai, hvor svært det er at komme videre. Hun har blandt andet måtte opgive sin gymnasiale uddannelse på grund af manglende overskud, ligesom at psykolog-behandlingen af de mange børn skulle være gået i stå.

1 af 2 Børnenes mor fastholdt gennem sagen, at hun ikke kendte til mandens misbrug af børnene. Her ses hun til venstre i billedet, forlade retten i Aalborg under et af sagens mange retsmøder. Foto: Ernst Van Norde
2 af 2 I 14 år misbrugte den nu 58-årige mand sine syv børn og truede dem til tavshed. Den grove grad af misbrug i Rebild-sagen rystede Danmark. Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere