Reddet af søskende: Stedmor sultede søn og spærrede ham inde i 'Harry Potter'-skab

En 37-årig kvinde er blevet idømt 28 års fængsel for behandlingen af sin femårige stedsøn. Ekstra Bladet advarer om voldsomme billeder

Den lille dreng var stærkt underernæret, da myndighederne fandt ham. Foto:  Harris County Precinct 4
Den lille dreng var stærkt underernæret, da myndighederne fandt ham. Foto: Harris County Precinct 4

Tammi Bleimeyer fra Texas kan se frem til at bruge de næste mange år i fængsel, efter hun blev fundet skyldig i at sulte sin stedsøn Jordan Bleimeyer i 2014. Det skriver ABC News.

Tammi Bleimeyer blev kendt skyldig i at sulte og indespærre sin stedsøn. Foto:  Harris County Precinct 4
Tammi Bleimeyer blev kendt skyldig i at sulte og indespærre sin stedsøn. Foto: Harris County Precinct 4
 

Ifølge anklageren og de stedsøskende, der har angivet hende, tvang kvinden den unge søn til at bo i et beskidt skab, der lå under familiens trappe uden mad. Her sov han på en smal madras, og skabet blev af familien refereret til som 'Harry Potter'-skabet.

Han blev tvunget til at gå rundt i ble og måtte ikke spise med familien, når der blev serveret måltider. I stedet fik han kun en enkelt skive brød, som blev taget fra ham, hvis han ikke spiste den hurtigt nok.

Drengen var stærkt underernæret og ifølge læger vejede han kun 13 kg, da han kom på hospitalet. Foto:  Harris County Precinct 4
Drengen var stærkt underernæret og ifølge læger vejede han kun 13 kg, da han kom på hospitalet. Foto: Harris County Precinct 4
 

Søskende reddede ham
Det var Jordan Bleimeyers stedbror, der alarmerede myndighederne tilbage i 2014. Men da politiet dukkede op på adressen, var Tammi Bleimeyer flygtet med drengen.

Det tog dog ikke politiet længe at lokalisere Tammi via hendes telefon og fandt drengen, som de mente var i stor fare.

Den unge Jordan Bleimeyer havde mærker og sår over sin krop, da han blev fundet. Han var også meget undervægtig og blev med det samme hastet til hospitalet.

Ifølge anklageren var der synlige søm og uhumsk i skabet, hvor Jordan Bleimeyer boede. Foto:  Harris County Precinct 4
Ifølge anklageren var der synlige søm og uhumsk i skabet, hvor Jordan Bleimeyer boede. Foto: Harris County Precinct 4
 

Blev bedøvet af far
Ifølge stedbroren stod det meget slemt til med den 5-årige dreng.

- Hvis vi ikke havde fået ham ud den dag, så tror jeg ikke, at han havde overlevet, fortalte han i retten. 

Jordans far Bradley Bleimeyer blev idømt 15 års fængsel for behandlingen af sønnen. Der blev under forklaringerne lagt vægt på, at faren havde bedøvet drengen, når der var gæster i huset, så de ikke ville opdage ham i rummet under trappen.

Faren erkendte sin skyld i misbruget af den unge søn. Foto:  Harris County Precinct 4
Faren erkendte sin skyld i misbruget af den unge søn. Foto: Harris County Precinct 4
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere