Redning: Mand hentet i helikopter

En ældre mand blev hentet af helikopter, efter han væltede ned ad en skrænt

På grund af området blev man nødt til at bruge en redningshelikopter. Foto: 24-7news

Redningshelikopteren måtte i luften søndag formiddag, da en ældre mand faldt ned af en skrænt ved skov nær Silkeborg.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

- Det er en, der er væltet og faldet ned ad en skrænt. Så har man været nødt til at bruge helikopteren til at få redning ud til ham, siger vagtchef Anders Olesen.

Indsatsleder Allan Riisberg fra Midtjysk Brand og Redning var til stede under aktionen.

- Han klagede over sin ryg, men var ved fuld bevidsthed hele tiden, og han fik noget smertestillende af ambulancefolkene.

- Man kan ikke køre hen til ham, hvorfor vi er nødt til at ringe til helikopteren, siger han.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet blev redningsfolkene guidet ud til stedet af nogle beboere på en nærliggende vej.

Den ældre mand blev fløjet til Skejby Sygehus til behandling.

Manden bliver behandlet på Skejby Sygehus. Foto: 24-7news
Manden bliver behandlet på Skejby Sygehus. Foto: 24-7news
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere