Redningsaktion i udlandet: Danskere i havsnød

Sejlbåde i New Zealand har været involveret i en redningsaktion, hvor to nødstedte danske sejlere tirsdag blev undsat, da deres sejlbåd begyndte at synke nær Niue. Det skriver den newzealandske avis nzherald.co.nz

Sejlbåde i New Zealand har været involveret i en redningsaktion, hvor to nødstedte danske sejlere tirsdag blev reddet, da deres sejlbåd begyndte at synke nær Niue - en autonom ø i det sydvestlige Stillehav under New Zealand.

Det skriver den newzealandske avis nzherald.co.nz.

Redningskoordineringscenteret Rccnz og redningsofficer Neville Blakemore siger, at de to danskere meddelte, at de måtte forlade deres sejlbåd.

- De to tog vand ind og kunne ikke stoppe det. De var i færd med at forlade båden, siger Blakemore.

- Derefter mistede vi forbindelsen til dem, men vi havde lige nået at få oplyst deres position, som var omkring 50 sømil fra øen Nieu, tilføjer han.

De to danskere forlod deres båd i en redningsbåd, og der blev øjeblikkelig slået alarm til andre fartøjer i området, som blev bedt om at hjælpe.

To sejlbåde - 'Inspire' fra New Zealand og 'Filizi' fra Grækenland befandt sig omkring en snes kilometer fra danskerne og reagerede hurtigt.

De to danskere blev reddet, omkring et par timer efter at de havde bedt om hjælp.

- Da danskerne blev undsat fra deres redningsbåd rapporterede 'Inspire', at 'Gwendoline' var ved at gå ned meget hurtigt.

- Den danske sejlbåd 'Gwendoline' havde en mand og en kvinde om bord. De er begge fra Danmark, og de blev begge reddet ved en vellykket redningsaktion, skriver nzherald.co.nz.

Redningscenteret ved ikke, hvad det var for en genstand, som 'Gwendoline' ramte, og det er ikke klart om, om den danske sejlbåd er gået helt ned.

Redningsofficeren Mike Roberts siger, at mandskabet på det newzealandske og græske fartøj reagerede hurtigt og gjorde en rosværdig indsats, da de sejlede hen for at hjælpe danskerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere