Redningsfolk skøjter rundt: Vejene er SPEJLglatte

Store dele af landet er ramt af isslag, og det skaber store problemer på vejene

Har du oplevet vejret eller har du billeder? Tip os i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Efter et par dage med meget lave temperaturer, ligger tallet på termometeret lørdag og svinger omkring frysepunktet.

Men selvom det umiddelbart er mere til at holde ud at befinde sig udenfor med de lidt højere temperaturer, betyder vejrforholdene at det kan være en noget mere risikabel oplevelse at begive sig ud, hvadenten det er til fods, på cykel eller i bil.

For folk der har begivet sig ud i sidstnævnte, kan det i hvert fald betyde, at bilen ikke kommer hjem i helt samme stand, som da man tog af sted. Det har mange allerede måttet sande i løbet af formiddagstimerne.

- Vi bliver nærmest kimet ned. Der er både færdselsuheld på motorveje, og vi har også uheld uden for motorvejene. Derudover har vi et sted, hvor der er gledet tre-fire biler i grøften, og vi har vist også en patruljevogn, som har svært ved at komme op af en bakke, hængende et sted, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se også: DMI advarer: Her kommer der isslag og sne

Bliver saltet alle steder
Han fortæller, at der ikke er sket nogen personskade, men at der er mange uheld med materiel skade.

- Alt hvad der er af vejrmyndigheder og andet er ude at salte alle steder, og der er ikke mere der kan blive sendt ud, siger han.

Han krydser fingre for, at folk sørge for at køre så forsigtigt, at der ikke kommer nogen alvorlige færdselsuheld.

- Både I (medierne, red.), DMI og vi selv har været ude og advare, så folk kan ikke rigtig blive overrasket over, at det er glat, siger vagtchefen.

Han fortæller, at det er hele kredsen der er ramt af spredt isslag. Og samme melding kommer fra nabokredsen, Københavns Vestegns Politi.

En læser har lørdag formiddag sendt dette billede fra Holbækmotorvejen, hvor sneen og isslaget så småt var begyndt at falde. LÆSERFOTO
En læser har lørdag formiddag sendt dette billede fra Holbækmotorvejen, hvor sneen og isslaget så småt var begyndt at falde. LÆSERFOTO
 

Se også: Lastbiler på glatis blokerer motorvej

Det er virkelig glat
Her er blandt andet Hillerødmotorvejen delvist spærret, fordi to biler er kørt sammen.

- Selv redningspersonalet, der går rundt på vejen, er ved at sætte sig på halen. Der er virkelig glat derude, siger Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der går lidt tid før motorvejen bliver åbnet helt op, fordi de forulykkede biler skal fjernes, men heller ikke der, er nogen personer kommet noget til.

Til gengæld er der begyndt at komme meldinger ind om uheld rundt omkring i kredsen, fortæller han.

- Vi håber, at folk bevarer roen og overblikket og sætter hastigheden ned og holder afstand, siger han.

Adskillige andre politikredse melder også på Twitter om spejlglatte veje, hvor bilisterne opfordres til at køre særdeles forsigtigt.

Ifølge DMI er der på det nordlige Sjælland risiko for isslag frem til klokken 12, mens der for Lolland-Falster, Sydsjælland og Stevns er risiko for isslag frem til klokken 15.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere