Rendyrket ondskab: 16-årig dræbte og voldtog seksårig

Den 16-årige Aaron Campbell kidnappede, voldtog og dræbte seksårige Alesha - han kunne næsten ikke stoppe med at grine i retten 

Rendyrket ondskab. Den 16-årige Aaron Cambell blev idømt 27 års fængsel for mordet på en kun seks-årig pige. (Foto: Privatfoto)
Rendyrket ondskab. Den 16-årige Aaron Cambell blev idømt 27 års fængsel for mordet på en kun seks-årig pige. (Foto: Privatfoto)

2. juli sidste år blev hele Storbritannien chokeret, da man fandt det nøgne lig af den kun seksårige Alesha MacPhail i et skovområde på den skotske ø Isle of Bute i Skotland.

Det viste sig hurtigt, at den lille Alesha var blevet både kidnappet, myrdet og voldtaget. En kun 16-årig teenager fra øen blev efterfølgende anholdt og tiltalt for den bestialske handling.

I dag faldt dommen i sagen, der har rystet hele Storbrittanien.  Den 16-årige Aaron Cambell blev idømt mindst 27 års fængsel. Han indrømmede selv sin modbydelige forbrydelse, før dommen faldt ved retten i Glasgow.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Guardian og The Mirror .

Den kun seksårige Alesha blev kidnappet, mens hun sov i sin seng, og efterfølgende myrdet. Foto: Ritzau Scanpix
Den kun seksårige Alesha blev kidnappet, mens hun sov i sin seng, og efterfølgende myrdet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Da den 16-årige blev ledt ud af retten, skreg den myrdede seksårige Alesha's mor Georgina: 'Modbydelige rotte. Din ondskabsfulde rotte. Du er frastødende.' Det skete som en reaktion på, at den 16-årige morder næsten ikke kunne stoppe med at grine i retten.

I forbindelse med strafudmålingen forklarede dommer Lord Matthews detaljeret, hvordan Aaron Cambell var brudt ind i huset hos den lille Aleshas bedsteforældre for at stjæle hash. Men ved samme lejlighed benyttede han lejligheden til at kidnappe den sovende Alesha.

Det kom også frem i retten, at han på et tidspunkt havde fortalt en socialarbejder, at da han første gang fik øje på Alesha, kunne han ikke tænke på andet end at dræbe hende.

Aaron har også i forbindelse med retssagen fortalt, at Alesha halvsov, da han løftede hende ud af sengen, og først vågnede op, da han førte hende ud foran huset. Her havde hun spurgt, hvor de skulle hen. Og han havde blot svaret: 'Vi skal besøge din fars ven.'

Herefter førte han pigen til et øde beliggende sted, hvor han voldtog og myrdede hende.

Ved en senere obduktion blev det konstateret, at Alesha havde sammenlagt 117 skader på kroppen. Hendes dødsårsag blev fastlagt som kvælning ved voldsomt pres på både ansigt og nakke. Der var i øvrigt også brugt en kniv i forbindelse med mishandlingen af den seksårige pige.

Den myrdede Aleshas mor, Georgina Lochrane, bryder sammen efter et retsmøde. Foto: Ritzau Scanpix
Den myrdede Aleshas mor, Georgina Lochrane, bryder sammen efter et retsmøde. Foto: Ritzau Scanpix
 

 

1 af 3 Den kun 6-årige Alesha blev kidnappet, mens hun sov i sin seng og efterfølgende myrdet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 3 Den myrdede Alesha's mor Georgina Lochrane bryder sammen efter et retsmøde. (Foto: Ritzau/Scanpix)
3 af 3 Rendyrket ondskab. Den 16-årige Aaron Cambell blev idømt 27 års fængsel for mordet på en kun seks-årig pige. (Foto: Privatfoto)