Reol og væg væltede over børn og voksne: Nu forklarer leder ulykken

Det er kun et år siden, at institutionen Rødkærsbro stod færdigt. Alligevel væltede en væg tirsdag middag ned over flere børn og voksne

Ved du noget? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Selv om Institutionen Rødkærsbro Børnehus kun er et år gammel, kom tre børn og to voksne onsdag omkring middag så slem tilskade, at de blev kørt til Viborg Sygehus.

Derfor er arkitektfirmaet, der stod bag byggeriet nu kaldt ud for at sikre, at der ikke sker lignende ulykker i institutionen.

Det fortæller Anne-Mette Marling, der er områdeleder i institutionerne i Rødkærsbro og Bjerringbro, til Ekstra Bladet.

Se også: Flere ambulancer ved børnehave: Reol og væg væltede ned over tre børn og to voksne

- Arkitektfirmaet kommer torsdag sammen med dets ingeniører, og så skal de sikre, at der ikke er flere problemer med byggeriet, siger hun.

Omkring middagstid onsdag skulle børnene på legepladsen, efter frokosten var overstået. Sammen med de voksne opholdt de sig i børnegarderoben, da en væg med garderobesektioner midt i lokalet væltede ned og ramte flere af de tilstedeværende, forklarer områdelederen.

- Der er tre voksne og to børn, som kommer tilskade. Lige nu afventer vi en melding fra dem omkring, hvad der er sket med dem, siger Anne-Mette Marling.

I løbet af dagen har såvel Falck som Politi og Arbejdstilsynet været tilstede i institutionen, der huser såvel vuggestue som børnehavebørn.

- Fordi det var en voldsom oplevelse, har vi haft krisepsykologer gående her til at hjælpe børn og forældre. Nogle forældre har haft brug for nogle værktøjer til at håndtere, hvordan de skulle snakke med deres børn om ulykken.

Anne-Mette Marling fortæller, at garderoben nu er lukket, og at den ikke åbner før, at den er fuldstændig sikret.

Ved du noget? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen