Restaurant i brand i nat

Restaurant Carlslund i Odense brød pludselig i brand i nat

Her kan du se billeder af den fynske kro, der er brændt ned (video: Local Eyes)

En voldsom brand har natten igennem hærget den fynske restaurant Carlslund på Fruens Bøge Skov 7.

Se mere video på Localeyes.dk

Politiet fik anmeldelsen kl. 02.15 fra to rengøringsfolk, der mødte på arbejde, hvorefter politiet udsendte en beredskabsvarsling om, at branden udviklede røg, der er sundhedsskadelig ved indånding.

Personer i det berørte område blev derfor bedt om at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

- Det brænder i restauranten, og den står ikke til at redde. Den brænder helt ned, siger vagtchef Lars Fredensborg til Ritzau.

Nu er varslingen netop afblæst.

Ingen befandt sig på stedet, da branden brød ud.

Noget tyder på, at branden er opstået i et kontor, hvor en kopimaskine og en computer står på standby. Brandårsagen er dog ikke endeligt fastlagt. Det vil først ske, når teknikere har haft mulighed for at se på stedet.

Restaurant Carlslund er kendt for sin æggekage med flæsk. Derudover er restauranten blevet omtalt som Fyns version af Vejlegården med henvisning til, at forpagteren for nogle år siden blev mødt af vrede fra 3F over en opsigelse af overenskomsten for kokke, tjenere og opvaskere på den kendte æggekage-kro.

Det ventes, at slukningsarbejdet vil vare til formiddagstid. Klokken 05 oplyste Fyns Politi, at brandvæsnets indsatsleder på stedet forventede, at det ville tage seks timer, før branden er helt slukket.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere