Resterne af 10-årig dreng fundet: Ædt af krokodille foran sine søskende

En tiårig dreng er blevet ædt af en krokodille i Filippinerne, da han blev flået af en båd foran sin bror og søster

Krokodillerne i området kan blive enorme. Arkivfoto: JEAN MICHEL LABAT/ARDEA
Krokodillerne i området kan blive enorme. Arkivfoto: JEAN MICHEL LABAT/ARDEA

I Filippinerne er en dreng på tragisk vis blevet ædt af en krokodille, da han krydsede en flod med sine søskende mandag.

Nu er det endelig lykkedes at finde resterne af drengens lig.

Det skriver flere medier, heriblandt News.com.au og Independent.

Børnene sad i en lille træbåd, da drengen blev angrebet og trukket ud af båden, fortæller talsmanden for det lokale politi, Socrates Faltado.

Angrebet fandt sted nær byen Balabac, og drengens far ledte efter sin søn natten over, men det lykkedes ham aldrig at finde liget. Det blev dog senere fundet af en fisker i nærheden.

Tidligere angreb
Området er kendt for krokodille-angreb, og saltvandskrokodillerne i området kan da også blive mere end fem meter lange og veje op mod et ton.

Det er ifølge fillipinske myndigheder den store vækst i Filippinerne, som gør krokodillerne aggressive, fordi de områder, krokodillerne lever i, skrumper, når omkringliggende byer vokser.

Tidligere har man fanget en næsten fem meter lang krokodille i området nær den samme by, som menes at have dræbt en lokal krabbefisker sidste år.

Tre måneder tidligere var krabbefiskerens niece også blevet trukket væk af en krokodille. Hun blev aldrig fundet igen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere