Retsgenetiker: Nye dna-krav kan forhindre skandale

Ekspert roser, at Rigspolitiet nu skærper de generelle krav til brugen af  dna-profiler registreret før 2012 som følge af ubegrundet mistanke i konkret sag 

Frederik Petersen, retsgenetiker på Retsmedicinsk Instutit, er begejstret for de skærpede dna-krav, selvom det påfører hans arbejde en større arbejdsbyrde. Foto: Olivia Loftlund
Frederik Petersen, retsgenetiker på Retsmedicinsk Instutit, er begejstret for de skærpede dna-krav, selvom det påfører hans arbejde en større arbejdsbyrde. Foto: Olivia Loftlund

Politiet skærper nu reglerne om brug af dna-profiler i Danmark.

Opstramningen er resultatet af et ekstra tjek af en person, der var mistænkt og sigtet i en straffesag på grundlag af et 'overordentligt stærkt' dna-match. Den nye undersøgelse viste, at der var tale om en helt ubegrundet mistanke.

Det bliver derfor nu et krav, at alle undersøgelser foretaget med 10 dna-systemer, som var normen indtil for syv år siden, nu skal køres igennem 16 systemer, som har været standarden siden 2012.

På jævnt dansk betyder det, at et dna-spor i en drabssag fundet på for eksempel en konserves-dåse, nu skal igennem et tjek i dna-profilregisteret med krav om flere måle-punkter, før man lægger sig fast på et brugbart dna-match.

Godt nyt for de uskyldige
Risikoen for at udpege uskyldige skulle dermed blive væsentlig mindre.

Den nye dna-praksis kaster ros af sig hos retsgenetiker Frederik Petersen, som har haft fingrene i hundreder af sager i sit job på Retsmedicinsk Instituts afdeling for retsgenetik.

- Det er en overordentligt fornuftig opdatering, som faktisk har potentiale til at forhindre en skandale, mener Frederik Petersen, som forklarer, at det især vil gøre en forskel i sager, hvor politiet kun forlader sig på dna-profilen.

Ekspert: Høj sandsynlighed
Det er efter hans mening vigtigt at forstå, at når man søger i dna-registreret, så er sandsynligheden større for, at man får fat i en person, der IKKE har noget med sagen at gøre større, end hvis politiet i forvejen har en mistanke.

- I de situationer kender man jo ikke sagens øvrige omstændigheder, og sandsynligheden for, at man får et dna-match kan faktisk være høj. Den kan være lige fra to til en million. Men forestiller vi os, at match-sandsynligheden er 1 ud af 10.000 og sammenligner man den med 130.000 personer i dna-registreret, vil der være cirka 10 match-personer, som intet har med den konkrete sag at gøre, siger han.

Den usikkerhed var også hovedårsagen til, at kravene til dna-tjek blev ændret i 2012.

En skarpere udelukkelse
- Betyder det, at dna-grundlaget var for dårligt dengang?

- Nej, men de teknologiske muligheder er blevet bedre, og det lykkelige er jo, at politiet i den konkrete sag har gjort sig umage og har foretaget et mere fintmasket tjek.

- Hvorfor lander man så lige på tallet 16. Er der nogen garanti for, at det giver en bedre sikkerhed?

- Det giver en bedre udelukkelse, og det giver også af tekniske årsager rigtig god mening. Endelig giver det os muligheder for at sammenligne med dna-undersøgelser udenfor Danmark, siger Frederik Petersen.

Anklagere, domstole, advokater og Københavns Universitet er blevet orienteret om den skærpede dna-praksis.

- De nye regler vil ikke vælte huset. Men det giver os selvfølgelig en større arbejdsbyrde, siger Frederik Petersen.

Rigspolitiet: Vi måtte frafalde sigtelsen

Lene Frank, politidirektør i Rigspolitiet, oplyser til Ritzau, at den dna-analyse, der i første omgang gav et ’overordentligt stærkt’ match, blev foretaget i september i år og anmeldt i maj.

Anders Frandsen, kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, forklarer yderligere overfor Ekstra Bladet, at der var rejst sigtelse i sagen, men at den blev frafaldet efter at dna-materialet var kørt igennem den nye 16-trins-undersøgelse.

- Der var tale om en match-sandsynlighed på 1 til en million, og det vil sige, at den potentielt ville passe på omkring fem danskere. Det er virkelig et stærkt match. Men da vi kørte det igennem det nye system, var der ikke et match, og så var er ikke andet at gøre end at lade sagen falde, siger Anders Frandsen, som glæder sig over, at dna-materialet blev kørt igennem det nye system 'så tidligt i processen'.

Mere ønsker Rigspolitiet ikke at fortælle om den konkrete sag eller den mistanke, som nu har vist sig at være ubegrundet. Men personens dna-profil må rent logisk være registreret før den ændrede dna-praksis i 2012.

Dna-materiale tæller ikke som bevis, der kan stå alene, men som et indicium i straffesager i Danmark.

Foto: Olivia Loftlund Krimi Dna-spor: Morderens værste fjende

En laborant undersøger en handske for dna-materiale på Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling i København. En af landets førende eksperter forudser nu, at dna om få år vil blive et langt mere effektivt og målrettet værktøj i politiets drabsefterforskning. Foto: Retsmedicinsk Institut Krimi Nyt våben på vej: Sådan kan de afsløre detaljer om mordere

Se også: Stærkt dna-match tog fejl: Uskyldig person mistænkt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere