Retsmediciner om 'Drenge-Betina': Det var en meget svær undersøgelse

Betina Emilie Jensen var så ilde tilredt, at retsmedicinerne i første omgang konstaterede, at hun var død af blodtab - senere måtte de ændre den konklusion

'Drenge-Betina' var en ivrig kampsportsudøver og var på et tidspunk dansk mester. Privatfoto
'Drenge-Betina' var en ivrig kampsportsudøver og var på et tidspunk dansk mester. Privatfoto

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Det var en meget svær undersøgelse, der skulle udføres, da en læge fra retspatalogisk afdeling 26. november sidste år blev kaldt ud til den lejlighed på Hjulmagerstien på Amager, hvor 39-årige Betina Emilie Jensen kort forinden var blevet slået ihjel.

Det fortæller overlæge Steen Holger Hansen, der var ansvarlig for den såkaldte findestedsundersøgelse, i den anden retsdag i sagen om 'Drenge-Betina', der blev dræbt under et slagsmål med den 29-årige mand, der nu sidder tiltalt for manddrab.

- Undersøgelsen var meget svær. Den afdøde person lå på toilettet, det var et meget trangt sted, og der var meget blod.

- Den første vurdering var, at man kiggede på en person, der havde talrige læsioner og et stort blodtab. Man antog, at personen var død af forblødning, fortæller overlæge Steen Holger Hansen, der ikke selv var til stede, men var ansvarlig for retsmedicinerens arbejde på gerningsstedet og den efterfølgende obduktion.

Se også: Veninde så drabet på 'Drenge-Betina': Hun var trængt op i en krog

Konklusionen på obduktionen var, ulig undersøgelsen på gerningsstedet, at dødsårsagen var et stort stiksår i venstre side af brystet, som har ramt den del af hjertet, hvor blodet pumpes ud.

I alt fandt retsmedicineren 29 stik- og snitlæsioner, blandt andet i ansigtet, armhulen, lårene og på brystkassen, på afdøde Betina Emilie Jensen.

Se også: Stak 'Drenge-Betina' ihjel: Jeg frygtede for mit liv

Både ribben og en lunge var blevet gennemtrængt af drabsvåbnet, som var en ulovlig enhåndsbetjent foldekniv.

Den 29-årige mand på anklagebænken har erkendt, at han førte kniven, men han fastholder, at det var i nødværge.

Manden er - ligesom Drenge-Betina var det - fra det kriminelle miljø omkring Christiania, og der havde gennem længere tid været ondt blod mellem de to.

Nævningene i Københavns Byret er i dag blevet præsenteret for billeder fra både gerningsstedet, ligsynet og obduktionen af Betina Emilie Jensen.

Betina Emilie Jensen blev stukket ihjel på et badeværelse i en lejlighed på Amager. (Privatfoto) 112 - 14. sep. 2015 - kl. 13:09 Slog Betina ihjel: Hun brød de kriminelles kodeks

Ud over de mange knivstik havde hun også et større kvæstningssår i hovedbunden, som ifølge overlæge og retsmediciner Steen Holger Hansen er forårsaget med en stump genstand. Det har tidligere været fremme, at der kan have været tale om en parfumeflaske.

Også gerningsmanden er blevet undersøgt af retsmedicinerne, som kunne konstatere, at den 29-årige bortset fra en rift i panden og mærker på læberne ikke havde nævneværdige skader.

Betina Emilie Jensen blev Danmarksmester i thaiboksning i 2008. Sidste år blev hun stukket ihjel. (Privatfoto) Krimi Derfor blev 'Drenge-Betina' dræbt

Han var sølet ind i blod og havde en kniv gemt i underbukserne, da politiet anholdt ham få timer efter mordet på Betina Emilie Jensen.

Han er ifølge anklager Mette Marie Lorentzen så kriminel og farlig for sine omgivelser, at han kræves idømt forvaring.

Der forventes at falde dom i sagen på fredag.