Retsmediciner sår tvivl om Madsens forklaring

Obduktionsfund taler imod Peter Madsens forklaring om, at han først tildelte liget stik syv timer efter dødens indtræden

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Anklager Jakob Buch-Jepsen gjorde under sin afhøring af retsmediciner Christina Jacobsen, der har været supervisor på obduktionen af Kim Walls ligdele, meget ud af at spørge ind til, om man kan fastslå, om stik i kroppen er påført før eller efter, at Kim Wall afgik ved døden.

Hun forklarede, at de ved hjælp af mikroskopiske undersøgelser af vævet havde påvist blodudtrædninger ved læsioner ved blandt anden bughule og vagina. 

- Det kan betyde, at der fortsat har været noget cirkulation. Så at sige at døden muligvis ikke har været helt indtruffet, hvis man kan sige det på den måde. Selve dødens indtræden er en proces, forklarede hun og uddybede, at det kan starte med, at vejrtrækningen blandt bliver langsommere, hjertet slår langsommere, og blodcirkulationen går langsomt i stå. Det betyder, at læsioner i det tidsrum bløder mindre.

Se også: Hun skal kaste lys over Kim Walls død

Anklageren spurgte, om disse læsioner kunne være påført i live.

- Det kan være i forbindelse med, at døden er i færd med at indtræffe, svarede hun og tilføjede, at undersøgelsen blev vanskeliggjort af, at torsoen har ligget i vand, og der er sket en forrådnelsesproces.

Ikke timer efter
Det skønnes dog, at stikkene er påført under eller kort til efter dødens indtræden, dog næppe tale om timer.

Anklageren bag hende uddybe, hvordan de kunne undersøge det.

- Det  er graden af blodudtrædninger ved de mikroskopiske undersøgelser, hvor der var mindre mængder blod, men der var blod som omtalt, som kunne tyde på, at det var opstået i forbindelse med, at der var cirkulation, eller lige efter døden var indtruffet, sagde hun.

- Når døden så er indtrådt, og der går nogle timer, optræder blodet så anderledes, ville anklageren vide:

- Ja, så vil man ikke på samme måde se en fordeling af blod rundt omkring en læsion, sagde hun.

Anklageren kom ind på, at Peter Madsen har forklaret, at han først gik i gang med parteringen og tildelte stikkene klokken syv om morgenen, syv timer efter Kim Wall, ifølge hans forklaring, var død i en ulykke.

Til det svarede hun, at der så ikke ville være blodudtrædninger rundt om læsionerne.

- Hvis man siger, at hun er død før midnat og først er påført stik på ydre kønsorganer efter syv om morgen  - hvad er retsmedicinerens svar på det, spurgte anklageren. 

- Der mener vi, at læsionerne på kønsorganerne må være påført tættere på, hvor døden er indtrådt.

Da Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark, overtog afhøringen, borede hun dog meget i den usikkerhed, som er i de retsmedicinske erklæringer. Blandt andet omkring hvorvidt der er tildelt stik, mens Kim Wall var i live.

- Er det korrekt forstået, at i den her sag er det generelt svært at udtale sig om, om det er sket før eller efter dødens indtræden, spurgte Betina Hald Engmark.

- Det er korrekt, at det har været vanskeligt at udtale sig om det. Det har været tiltagende vanskeligt hen under efteråret. Jo længere tid, der gik, jo sværere blev det, svarede retsmedicineren og tilføjede, at torsoen også var påvirket af vind og vejr, men var nemmere at udtale sig om.

Flere gange måtte hun også, på forsvarerens detaljerede spørgsmål til erklæringerne, svare: 'Det kan jeg ikke udelukke'.

Svært at fastslå dødsårsag
I starten af afhøringen spurgte anklageren til, hvilken udfordringer der var ved at arbejde med ligdele, der har ligget i saltvand i uger og måneder.

- Vi har faktisk 1-2 gange om året sager med afdøde, hvor der er partering af den ene eller anden art. Det er sjældnere, at de ligger i vand. Men til gengæld har vi en del drukninger i Danmark, så derfor ser vi mange lig, der ligger i vand, forklarede hun og tilføjede, at der var en særlig udfordring i denne sag, fordi de enkelte ligdele har ligget i vand i forskellig tidsrum.

Omkring vanskelighederne ved at fastslå en dødsårsag sagde hun:

- Vi kan princippet meget sjældent fastslå, at en dødsårsag eller fortolkning er 100 procent sandsynligt. Der kan være omstændigheder, som man ikke har været vidende om. Derfor er der altid en grad af sandsynlighed inde over vores vurderinger, sagde hun .

Det er Jakob Buch-Jepsen, der fører sagen for anklagemyndigheden. Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO
Det er Jakob Buch-Jepsen, der fører sagen for anklagemyndigheden. Foto: Stine Tidsvilde/POLFOTO
 

Krimi Anklager: Peter Madsens grusomme plan

Der er afsat tolv retsdage i alt til sagen, hvoraf der er sat seks dage af til vidner. Politiet har talt med i alt 215 vidner og efterforskningsmaterialet fylder mere end 5000 sider, hvoraf 3600 sider er udvalgt til sagen og 37 personer føres som vidner.

Heriblandt er Kim Walls kæreste, Peter Madsens elskerinder, tidligere kolleger og praktikanter fra Copenhagen Suborbitals og Raket-Madsens Rumlaboratorium, en retsmediner, en kaptajnløjtnant fra Søværnet, der har undersøgt ubåden, en civilingeniør fra Teknologisk Institut og en repræsentant fra Søfartsstyrelsen. Der ventes at falde dom 25. april.

1 af 2 Foto: Sonny Windstrup
2 af 2 Foto: Sonny Windstrup

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere