Retssag om overfald på Peter Madsen udsat: Tvivl om straf til 28-årig

En indsat 28-årig er tiltalt for at stikke livstidsdømte Peter Madsen ned i Herstedvester Fængsel, men nu er retssagen udsat på ubestemt tid

Peter Madsen kom ikke til skade ved overfaldet, fordi kniven knækkede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Peter Madsen kom ikke til skade ved overfaldet, fordi kniven knækkede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Retssagen mod en 28-årig indsat i Herstedvester Fængsel, der er tiltalt for et forsøg på at stikke den livstidsdømte ubådsbygger Peter Madsen ned med en hjemmelavet kniv, er udsat på ubestemt tid.

Retssagen skulle være kørt tirsdag i Retten i Glostrup som en tilståelsessag. Der var kun afsat en time til retssagen, fordi den 28-årige havde til hensigt at tilstå.

Men i sidste øjeblik er der kommet nye lægelige udtalelser, som skaber tvivl om, hvilken sanktion den 28-årige skal idømmes, hvis han bliver kendt skyldig.

Specialanklager Bo Bjerregaard siger til Ekstra Bladet, at der er kommet nye lægelige udtalelser, der skaber tvivl om, hvilken sanktion der er den rigtige. Han ønsker ikke at uddybe det nærmere.

- Sagen skal nu omberammes, men vi ved ikke, hvornår det sker, siger Bo Bjerregaard.

Hvorvidt sagen igen kan berammes som en tilståelsessag, kan anklageren ikke udtale sig om.

Den 28-åriges forsvarer, advokat Kristian Braad, har ingen kommentarer til udsættelsen.

Peter Madsen kom ikke til skade ved overfaldet, fordi kniven knækkede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Tiltale mod medindsat: Ville stikke Madsen ned - kniven knækkede

Den 28-årige er tidligere dømt for drabsforsøg, vold og trusler, og han har siddet bag tremmer i en årrække, senest på Herstedvester, hvor Peter Madsen også afsoner sin straf for det planlagte sexdrab på Kim Wall.

Cirka kl. 15.30 19. februar i år forsøgte den 28-årige ifølge tiltalen at stikke Peter Madsen flere gange med en hjemmelavet kniv. Men kniven satte sig fast i Peter Madsens jakke og knækkede.

Foruden overfaldet på Peter Madsen er den 28-årige tiltalt for trusler mod fængselsbetjente og en butiksbestyrer i Herstedvester.

’Flække skallen’
Ifølge anklageskriftet truede han 18. december sidste år butiksbestyreren med, at han ville  'flække skallen' på ham. Herefter sparkede han ifølge tiltalen til butiksbestyrerens varebil, så der skete skader for 12.273 kroner.

Han er også tiltalt for 22. januar i år at have truet en fængselsbetjent i Herstedvester Fængsel med vold ved at have sagt, at 'vi kan jo bare gå i enerum, så skal jeg nok få dig ordnet'.

Peter Madsen er endnu en gang blevet overfaldet i fængslet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Peter Madsen overfaldet med hjemmelavet våben

Endelig er han tiltalt for to uger senere, 5. februar i år, over for en fængselsbetjent at have truet med at ville slå ovennævnte fængselsbetjent ned med en jernstang.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere