Rikke skal betale bøde for at dele billede af blotter

5000 kroner koster det Rikke at dele billede på Facebook

Rikke Louise Andersen fik tirsdag sin straf. Hun var i første omgang blevet tiltalt påny. Foto: Privat
Rikke Louise Andersen fik tirsdag sin straf. Hun var i første omgang blevet tiltalt påny. Foto: Privat

Rikke Louise Andersen er ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag blevet idømt en bøde på 5000 kroner for at dele et billede på Facebook af en blotter i august. Det skriver Ritzaus Bureau.

Den 35-årige mor til en 10-årig pige delte billeder af en 19-årig mand, som 4. august sidste år blottede sig for pigen og en af pigens veninder ved en Dagli'Brugsen i Nyråd.

Har nægtet
Rikke Louise Andersen har tidligere nægtet at betale bøden. Hun mener ikke, det kan være rigtigt, at hun skal straffes hårdere end den mand, som blottede sig for hendes datter, og derfor har sagen været omkring retten. Blotteren er selv blevet idømt en bøde på 2.500 kroner.

I første omgang blev Rikke Louise Andersen frifundet på grund af en procedurefejl begået af anklagemyndigheden, som havde tiltalt hende efter en forkert paragraf. Siden valgte anklagemyndigheden at tiltale Rikke Louise Andersen igen, og hun er nu dømt.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere