Ringede på døren for hjælp: Måtte løbe for livet

En ældre herre er tiltalt for drabsforsøg, efter han skød efter en teenager, der ringede på for at spørge om vej. Se den absurde reaktion i videoen nedenfor

Se Jeffrey Zieglers voldsomme reaktion, da Brennan Walker ringer på hans dør (Video: Oakland County Sheriff's Office)

Da 14-årige Brennan Walker ringede på hos en fremmed for at spørge om vej, havde han næppe regnet med at blive mødt af et geværløb.

Ejeren af huset, Jeffrey Zeigler, var dog ikke specielt venligt indstillet, og i stedet for at fortælle teenageren, hvilken vej han skulle gå for at komme i skole, hev han sin shotgun frem og skød efter den unge dreng.

Det skriver Washington Post om episoden, der udspillede sig i Michigan i USA .

I disse dage ruller nu en retsag mod Zeigler, der sidder på anklagebænken for drabsforsøg mod Brennan Walker.

På overvågning fra Jeffrey Zeiglers hus, der er blevet frigivet i forbindelse med retssagen, kan man se, hvordan teenageren går op til huset, ringer på og venter tålmodigt.

Tog sigte og skød
I retten fortalte Brennan Walker, at han ringede på, fordi han havde misset skolebussen, hans telefon var løbet tør for strøm, og han ikke vidste, hvilken vej han skulle gå for at komme i skole. Da døren blev åbnet af Jeffrey Zieglers kone, begyndte hun at råbe, og det fik hendes mand til at springe ud af sengen, gribe sin shotgun og løbe ud på verandaen - og så tog Brennan Walker altså benene på nakken.

- Jeg var bange. Jeg prøvede at fortælle dem, at jeg prøvede at komme i skole, men de lyttede ikke, sagde han i retten.

På overvågningsvideoen fra Zieglers hus kan man se, hvordan den nu tiltalte i bar overkrop træder ud på verandaen, tager sigte og skyder efter teenageren.

I retten forklarede Ziegler selv, at han ved et uheld kom til at affyre skuddet, ligesom at han afviste, at hans kraftige reaktion havde noget med race at gøre. I stedet forklarede han, at han og hans kone havde nerverne uden på tøjet, fordi tyve var brudt ind i deres hjem hele fem gange.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Episoden har givet anledning til en større debat om race, idet Brennan Walker er sort, men blev skudt efter af en hvid mand. Blandt andet har hans mor i april sagt, at hun mener, at Zeiglers og hans kones reaktioner var motiveret af race.

Og det er langt fra første gang diskussionen blusser op. I USA sker det med jævne mellemrum, at ubevæbnede sorte mænd bliver skudt - ofte af politiet.

HER KAN DU SE NOGLE AF DE MEST OMDISKUTEREDE EPISODER:

Defekt bremselys: 50-årige Walter Scott blev dræbt af otte skud, da han forsøgte at flygte fra en politimand i South Carolina, der havde stoppet ham, fordi han havde defekt bremselys på bilen.

112 - 8. apr. 2015 - kl. 04:26 TV: Politimand dræber sort mand for dårlige bremselygter

Begge hænder i vejret: I december mistede 36-årige Jerame Reid livet efter en konfrontation med politiet. Han havde tilsyneladende begge hænder i vejret, da han blev skudt.

112 - 22. jan. 2015 - kl. 12:29 TV: Rakte hænderne op: Her skyder betjent alligevel

Teenage-drab: Inden jul blev en 18-årig, sort mand dødeligt såret af et skud fra en tjenestepistol tilhørende en betjent fra politiet i St. Louis i delstaten Missouri.

112 - 24. dec. 2014 - kl. 14:51 TV: Amerikansk politi offentliggør video fra teenage-drab

Kvalt for cigaret-handel: Den 43-årige Eric Garner mistede livet i New York efter at være blevet kvalt under en anholdelse for at have solgt cigaretter på gaden uden tilladelse.

112 - 23. jul. 2014 - kl. 20:53 Se video: Betjent tog halsgreb - nu er den anholdte død

Ferguson-drabet: Hvem husker ikke den sorte teenager Michael Brown, 18, der blev dræbt af politiet i Ferguson, Missouri. Da betjenten blev frikendt udløste det voldsomme uroligheder.

Se også: Ferguson i brand: Politimanden slap fri

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere