Risikerer dna-kaos: Domme skal måske prøves af igen

Politi, dommere og forsvarsadvokater skal nu drøfte, om en ny dna-praksis åbner for, at spor i afsluttede straffesager skal under lup igen

Retsgenetikerne får travlt, når de nu skal foretage nye, grundigere analyser i verserende og kommende sager, som bygger på dna registreret før 2012. Foto: Afdeling for Retsgenetik
Retsgenetikerne får travlt, når de nu skal foretage nye, grundigere analyser i verserende og kommende sager, som bygger på dna registreret før 2012. Foto: Afdeling for Retsgenetik

Politiets og Rigsadvokatens nye skærpede dna-regler kan nu i yderste konsekvens åbne en dør for, at et ukendt antal afsluttede straffesager skal gå om.

Det kan blive resultatet af, at dna-analyser foretaget før 2012 skal igennem en grundigere 16 punkts-analyse i sager med mistanke mod en konkret person i verserende og nye straffesager i Danmark.

- Det spørgsmål har været bragt op i offentligheden af flere forsvarere, og det vil også indgå i de grundige drøftelser om sagens konsekvenser, som Rigsadvokaten og Rigspolitiet nu skal have med dommere og forsvarere, siger Jens Fuglsang Edelholt, presserådgiver hos Rigsadvokaten.

Jens Fuglsang Edelholt ønsker ikke at kommentere, om det kan føre til, at politiet og rets-genetikere igen skal analysere dna-prøver i en række straffesager, som der er faldet dom i på grundlag af analyser foretaget med det tidligere 10 punkts-system. Det blev droppet i 2012.

Forsvarer: Svækket tillid
Den skærpede praksis er indført på ryggen af en konkret sigtelse, som blev rejst tidligere i år. Det skete på grundlag af, hvad Rigspolitiet beskriver som et 'overordentligt stærkt' dna-match.

Men en ny analyse i dna-registeret med det nye, grundigere system gav ikke 'hit', hvorefter politiet frafaldt sigtelsen mod den mistænkte person. Rigspolitiet holder tæt med, hvad sagen drejede sig om.

Over for Ekstra Bladet glæder forsvarsadvokat Mette Grith Stage sig over procedure-ændringerne. Men hun sætter netop spørgsmålstegn ved, om man så ikke også 'bør se tilbage og efterprøve alt det dna-materiale, der allerede ligger, så det ikke kun er fremadrettet, man ændrer procedure, men man også går tilbage og ser, om der er sket fejl tidligere'.

Foto: Olivia Loftlund Krimi Dna-spor: Morderens værste fjende

Mette Grith Stage mener, at de helt modsatrettede dna-resultater i den konkrete sag, som nu har udløst en skærpet dna-praksis, svækker tilliden til politi og retsvæsen i Danmark.

- Jeg troede faktisk ikke, det kunne blive værre end teledata-skandalen. Det kunne det godt, kan jeg så konstatere, siger Mette Grith Stage.

Dna-analyser ikke forkerte
Anders Frandsen, kommunikations-direktør i Rigspolitiet, forklarer, at de nye regler kommer i spil, når et spor for eksempel giver et hit i dna-personregisteret, og man alene har det at gå efter i en sag.

- Vi indskærper, at hvis vi i den situation får et match i dna-personregisteret fra før 2012, så skal vi tage dna-materialet igennem 16 trins-systemet, før der for eksempel rejses sigtelse. Det er en ekstra sikring, når vi ved at gå fra 10 til 16 målepunkter kan få et mere præcist billede, siger Anders Frandsen.

Kommunikationsdirektøren understreger derfor, at dna-analyser gennemført med det gamle system ikke er forkerte, og at dna ikke står alene, men indgår i den samlede bevisvurdering.

Amagermanden fik særbehandling

Den dømte dobbeltmorder Marcel Lychau Hansen. Foto: Ekstra Bladet
Den dømte dobbeltmorder Marcel Lychau Hansen. Foto: Ekstra Bladet
 

Drabssagen mod Marcel Lycau Hansen alias Amagermanden blev efter hans anholdelse i 2010 en slags generalprøve for den nye, mere grundige analyse af dna-spor i en straffesag.

Det oplyser den dømte nu 54-årige dobbeltmorders advokat, Jakob Lund Poulsen.

- Jeg anmodede om, at vi brugte det nye system, som man også kendte til dengang, i samtlige dna-analyser i sagen, så vi kunne få udelukket den usikkerhed, der måtte være. Det var anklageren enig i, og det gjorde man så, siger Jakob Lund Poulsen.

Marcel Lycau Hansen blev dømt for to drab og seks voldtægter, og dna-spor havde meget stor betydning for, at han blev kendt skyldig. Han fik en livstidsdom i 2011.  

Det særlige 16 trins-system blev først standard i 2012, og tirsdag blev det et krav, at også ældre dna-materiale i verserende og nye sager skal analyseres efter den mere nøjagtige standard.

- I forhold til Amagermanden har vi ikke noget i klemme. Men i sager, hvor der har været en reel bevis-tvivl og dna-analyser efter det tidligere 10 trins-system, har haft en overvægt i rettens bedømmelse af beviserne giver det god mening at prøve de gamle analyser af igen, mener Jakob Lund Poulsen.

Se også: Forsvarer om dna-hovsa: Det svækker tilliden

Se også: Retsgenetiker: Nye dna-krav kan forhindre skandale

En laborant undersøger en handske for dna-materiale på Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling i København. En af landets førende eksperter forudser nu, at dna om få år vil blive et langt mere effektivt og målrettet værktøj i politiets drabsefterforskning. Foto: Retsmedicinsk Institut Krimi Nyt våben på vej: Sådan kan de afsløre detaljer om mordere