Rocker-dræberen: Nu er dommen faldet

Rasmus Christiansen - også kendt som 'Rockerdræberen' er nu ved retten i Aalborg blevet dømt i sagen om mordet på HA-rockeren Martin Helbo

- For min skyld kan han rådne op der inde siger Helbos mor. (Video: René Schütze)

RETTEN I AALBORG (Ekstra Bladet): Retten i Aalborg har nu afsagt endelig dom og har netop idømt Rasmus Christiansen 15  års fængsel i sagen om drabet på den 30-årige Hells Angels-rocker Martin Helbo.

33-årige Rasmus Christiansen blev af et enigt nævningeting tidligere på dagen kendt skyldig i at have skudt og dræbt Martin Helbo, og det samme var tilfældet med tiltalen for drabsforsøg på Helbos 39-årige kammerat og hangaround TSR.

Den døde rockers mor Bente Lassen sagde til Ekstra Bladet umiddelbart efter domsafsigelsen:

- Det bringer ikke min søn tilbage.

Og hun tilføjede med adresse til den nu dømte:

- For min skyld kan han rådne op der inde.

Anker til frifindelse

Efter dommen på de 15 års fængsel har forsvarsadvokaten valgt på stedet at anke sagen med påstand om frifindelse.

Tidligere på dagen procederede anklager og forsvarer for, hvilken straf den dømte skulle have.

Anklageren Ingrid Munch Hansen procederede for en straf på 16 års straf til Rasmus Christiansen med henvisning til en tidligere dom i en lignende sag med samme tiltaler.

 I sin procedure lagde anklageren blandt andet vægt på Rasmus Christiansens kriminelle fortid og opremsede således hans alenlange CV med flere voldstilfælde, indbrud, tyverier, røverier, trusler af vidner, overtrædelser af våbenloven og besiddelse af narkotika.

- Efter min opfattelse er vi et godt stykke fra en nødværgesituation. Tiltalte havde for mig at se planlagt dette ved at lægge våben ud. Tiltalte lagde planer for, at der ville kunne opstå en situation, hvor han kunne dræbe, argumenterede anklageren.

- Den handling som tiltalte foretager, den foretager han, efter man har siddet ned ved et køkkenbord og diskuteret gælden. Handlingen tyder for mig på en vis form for koldblodighed, sagde Ingrid Munch Hansen og henviste blandt andet til, at Rasmus Christiansen var meget rolig og fattet lige efter drabet.

- Det er min opfattelse, at vi ligger på et niveau, der hedder 16 års fængsel, sagde hun.

Forsvareren Mette Grith Stage havde tidligere appelleret til nævningetinget om, at Rasmus Christiansen skulle slippe med en dom for at have handlet i lovligt nødværge. Den 33-årige mand var bange for rockeren.

Efter at retten fejede det af bordet og kendte Rasmus Christiansen skyldig i drab i formiddag, talte forsvarsadvokaten for en straf på mellem otte og ti år.

- Det overrasker mig, at anklageren når frem til at kræve 16 år til Rasmus. Jeg havde forventet et lavere niveau, startede hun sin procedure.

- Når vi har et drab og et drabsforsøg som i denne situation, og man ser bort fra formildende og skærpende omstændigheder, så ligger vi efter min opfattelse normalt et sted mellem 14 og 16 år. Men det, der gør det vanskeligt, er, at vi ikke kan tage udgangspunkt i de faste takster, fordi man skal se på de konkrete omstændigheder. Anklageren mener til min overraskelse, at der foreligger skærpende omstændigheder, og det har jeg godt nok svært ved at se. Jeg mener, man skal se på, at Rasmus har rettet ind og lagt sit liv om, og så skal det ikke ligge ham til last, at han for lang tid siden har begået kriminalitet.

- Anklageren siger, det er planlagt og koldblodigt. Det er jo ikke sådan, at Rasmus har gået i dagevis og placeret våben rundt omkring i hjemmet. Det sker meget kort tid forinden, og som jeg ser det, virker det mere som en panikhandling end en velovervejet planlægning.

- Min opfattelse er altså, at der ikke er skærpende omstændigheder i denne sag. Der er formildende omstændigheder, sagde hun.

 

Få det fuldstændige overblik over sagen og læs Ekstra Bladets artikler fra retssagen (kronologisk):

Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13, Martin Helbo, blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning pinsemandag i fjor. Nu tiltales en 33-årig mand ved Retten i Aalborg for drab og drabsforsøg mod Helbos 39-årige kammerat. (Privatfoto) 112 - 7. apr. 2015 - kl. 04:53 Flere års frygt endte i drab på rocker

Se også: Skød to mænd og drak en Mokaï

Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13, Martin Helbo, blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning pinsemandag i fjor. Nu tiltales en 33-årig mand ved Retten i Aalborg for drab og drabsforsøg mod Helbos 39-årige kammerat. (Privatfoto) 112 - 7. apr. 2015 - kl. 13:50 Tiltalt for rocker-drab: Jeg ville bare overleve

Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13, Martin Helbo, blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning pinsemandag i fjor. Nu tiltales en 33-årig mand ved Retten i Aalborg for drab og drabsforsøg mod Helbos 39-årige kammerat. (Privatfoto) 112 - 7. apr. 2015 - kl. 11:18 Ringede til far efter rocker-drab

Martin Helbo var Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13. Han blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning sidste år. (Privatfoto) 112 - 8. apr. 2015 - kl. 10:18 Rocker-drabet: 'Det er som at skyde et dyr'

Hells Angels-rocker  Martin Helbo blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning. En anden mand blev hårdt såret. (Privatfoto) 112 - 8. apr. 2015 - kl. 12:06 Grådkvalt far til rockerdræber: Politiet svigtede min søn

Rockere og pårørende foran Retten i Aalborg. Den skaldede mand i midten af billedet er bistandsadvokat Rasmus Amandusson. Desuden skimtes den dræbte Martin Helbos storebror, Robert Helbo, i brun jakke til venstre i billedet stående mellem manden med ryggen til og en kvinde. Der afsiges dom i sagen næste torsdag. (Foto René Schütze) 112 - 9. apr. 2015 - kl. 15:09 Rockerdræberen får aldrig fred: På evig flugt

Martin Helbo blev dræbt af skud, da han sammen med en kammerat ville inddrive gammel gæld. (Privatfoto) 112 - 13. apr. 2015 - kl. 10:20 Anklager: Drab var ikke nødværge

Ifølge det andet skudoffer, som overlevede mødet, så havde den dræbte Martin Helbo (billedet) og han selv ingen onde hensigter, da de blev skudt af Rasmus Christiansen. Derimod mener skudofferet, TSR, at Rasmus skød dem ned med koldt blod fra klos hold. (Privatfoto) Krimi HA-rockers sidste minutter: Henrettet ved spisebordet

1 af 2 Drabet på 30-årige Martin Helbo og drabsforsøget på TSR var ikke nødværge, har Retten i Aalborg i dag dømt. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Rockere mødte op på motorcykler ved retten i Aalborg torsdag, da retten skulle fælde endelig dom over den 33-årige Rasmus Christiansen, der dræbte rockeren Martin Helbo. Rockerne ved retten gav udtryk for, at de ikke ville provokere nogen ved deres tilstedeværelse, men blot kom for at vise sympati med Helbos familie. (Foto: Rene Schütze)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere