Rocker filmet i at hente penge i hashsag

Nægter sig skyldig i sag om hashliga, men erkender at have hentet bundtede penge, der lå gemt ved kolonihavehus

HA-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke er tilltalt for at være en af flere bagmænd i en hashliga.
Foto: Jonas Olufson
HA-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke er tilltalt for at være en af flere bagmænd i en hashliga. Foto: Jonas Olufson

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Han vil gerne udtale sig i retten - og så alligevel ikke.

Så kort kan det beskrives, da HA-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke i dag forklarede sig i en omfattende hashsag, hvor han er tiltalt for at være en af flere bagmænd.

I sagen nægter han sig skyldig. Men omvendt erkender han, at han flere gange hentede bundtede pengesedler, der var gemt ved et tomt hus i en haveforening på Amager.

Men hvem, der der lagt pengebundterne på stedet, og hvem der siden skulle modtage dem, det ønskede han ikke at forklare sig om.

- Det ønsker jeg ikke at udtale mig om, udtalte han gentagne gange som svar på anklager Rasmus Von Stamms spørgsmål.

Sagen kort:

Internt i politiet har sagen fået kodenavnet Operation Føniks. Her er otte tiltalt for at have solgt mindst 364 kilo cannabis-produkter. Heraf er en stor del hash, men også joints, skunk og lignende.

Det er foregået i perioden fra 6. oktober 2016 og frem til 4. april 2017, hvor politiet slog til mod den mistænkte hashring tidligt næste morgen.

Politiet mener, at salget er foregået fra mindst to boder i Pusher Street kaldet boderne nr. 24 og nr. 38.

Anklageskriftet beskriver, hvordan de otte tiltalte indtager hver deres rolle i ligaen.

Øverst i hierarket befandt - i følge anklageskriftet - to HA-rockere og deres angivelige højre hånd.

Nedefter i ligaens hierarki fulgte de andre. Blandt andet som bestyrer af de to hashboder, mens andre fungerede som håndlangere og kurerer, hvor der blev bragt hash og penge til og fra Pusher Street.

Den ene ad de to rockere er HA-veteranen Jørgen 'Fehår' Rinke, der er prøveløsladt i en drabsdom, og han risikerer at få udløst resten af lin livstidsdom, i fald han kendes skyldig.

To af sagens tiltalte menes også at stå bag et rænkespil, hvor et medlem af Hells Angels, ikke de medtiltalte rockere, skulle have plantet heroin på sig, og at politiet derefter skulle tippes anonymt.

Rænkespillet blev ikke ført til ende, da ukendte ifølge anklageskriftet gav duoen besked om at stoppe.

Denne del er af anklageskriftet inkluderer ikke Jørgen Rinke eller den anden HA'er.

Der er afsat 21 retsdage, og foreløbigt er det planen, at der dom 29. juni.


En uskyldig HA-rocker skulle sendes bag tremmer ved at plante 200 gram heroin hos ham. Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix 112 - 23. feb. 2018 - kl. 09:20 Sådan skulle uskyldig Hells Angels-rocker fældes for heroin-handel
- Jeg blev spurgt, om jeg ville gøre 'nogen' en tjeneste, forklarede han om pengebundterne, han samlede op ved det tomme havehus.

- Hvem stammer de penge fra?, spurgte anklageren.

- Det ved jeg ikke. I starten af februar blev jeg bedt om at gøre nogen en tjeneste, svarede Jørgen Rinke.

- Hvad fik du af det?, spurgte anklageren.

- Ikke noget, det var en ren vennetjeneste, lød svaret.

- Hvordan vidste du, at der skulle hentes penge?

- Det ønsker jeg ikke at svare på.

- Hvad gjorde du bagefter?

- Så afleverede jeg dem.

Ved retsmødet forklarede rockeren, at han ikke anede hvor pengene stammede fra, eller hvor mange der var i bundterne.

Se også: Forsvarere i rockerhashsag protesterer mod skoaflytninger

Han ønskede heller ikke, at udtale sig om sit medlemsskab af Hells Angels:

- Det kan jeg ikke se har noget med sagen at gøre.

- Har Hells Angels noget med hashsalget på Christiania at gøre?

- Nej, og udover det, så kan jeg ikke se, det har noget med sagen at gøre.

Se også: Anklager: To rockere sad i toppen af hashpyramide

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen