Rocker-konflikt på Vestegnen: Politiaktion mod flere adresser

Københavns Vestegns Politi er lige nu i gang med en politiaktion i et industrikvarter i Brøndby

Politiet er ved middagstid torsdag til stede på flere adresser i Brøndby. Ifølge et konfliktnotat fra Rigspolitiet verserer der en konflikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Gremium MC. Video: Kenneth Meyer

Politiet er lige nu til stede på blandt andet Brøndbytoften i Brøndby, hvor de er i gang med en ukendt aktion.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi Claus Buhr ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om aktionen.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der en lille snes politifolk på adressen samt ni-ti køretøjer, de fleste civile. Der bliver tilsyneladende ransaget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiets EOD-hold til stede på Brøndbytoften sent tirsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
Politiets EOD-hold til stede på Brøndbytoften sent tirsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet var også sent tirsdag aften til stede på Brøndbytoften, blandt andet med bomberyddere. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fra flere af hinanden uafhængige kilder vedrørte episoden en håndgranat kastet mod Bandidos-støttegruppen Mexi Gangs tilholdssted.

Politiet har over for Ekstra Bladet bekræftet, at der var fundet 'en granatlignende genstand' på Brøndytoften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet på Brøndbytoften tirsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
Politiet på Brøndbytoften tirsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
 

Se også: Rockere i konflikt på Vestegnen

Ifølge et konfliktnotat udarbejdet af Rigspolitiet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, har der gennem de seneste cirka tre måneder verseret en konflikt mellem de to rockerklubber Bandidos MC og Gremium MC. Også Bandidos' støttegrupper vurderes at være en del af konflikten.

Det er politiets opfattelse, at begge parter har stået bag voldelige hændelser i konflikten, lyder det i konfliktvurderingen.

1 af 4 Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der knap en snes politifolk til stede på Brøndbytoften. Foto: Kenneth Meyer
2 af 4 Politiets bomberyddere, EOD, til stede på Brøndbytoften sent tirsdag aften. Politiet bekræfter, at der blev fundet en 'granatlignende genstand'. Foto: Kenneth Meyer
3 af 4 Politiets bomberyddere, EOD, til stede på Brøndbytoften sent tirsdag aften. Der verserer en konflikt mellem Bandidos og Gremium på Vestegnen. Foto: Kenneth Meyer
4 af 4 Politiet er ved middagstid torsdag til stede på flere adresser i Brøndby. Ifølge et konfliktnotat fra Rigspolitiet verserer der en konflikt mellem rockergrupperne Bandidos MC og Gremium MC. Foto: Kenneth Meyer