Rocker tævet i Hillerød

Sendt på Traumecenter efter grov vold

En mand er omkring kl 12 blevet overfaldet og tævet ved Borgerservice Hillerød.

Det fortæller vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Se mere video på Local Eyes

På daværende tidspunkt vidste han ikke, hvor slemt, offeret var kommet til skade. Men her vurderede vagtchefen, at offeret ikke var i livsfare.

Politiet vidste heller ikke, hvad der lå forud for overfaldet. Ifølge vagtchefen var der ikke brugt stikvåben ved overfaldet.

Politiet jagter nu en grøn VW, der blev brugt som flugtbil.

Fra kilder med indsigt i miljøet har offeret tilknytning til Bandidos, og sagen kan knyttes til et længerevarende fjendskab i det lokale rocker- og bandemiljø.

Og selvom rockeren ikke er livsfare, er han ilde tilredt, erfarer Ekstra Bladet. Han er overført til Rigshospitalets traumecenter efter først at være blevet indlagt på det lokale sygehus.

1 af 2 
2 af 2