Rockerdræberen får aldrig fred: På evig flugt

DOBBELT STRAF: Rasmus Christiansen skal muligvis have ny identitet og må flygte ud af landet, når han har udstået straffen for drabet på Hells Angels-rockeren Martin Helbo

Rockere og pårørende foran Retten i Aalborg. (Foto René Schütze)

– Jeg betragtes som en andenrangsborger af politiet, fordi jeg selv har en kriminel fortid.

Sådan beskrev Rasmus Christiansen sin følelse af at være fredløs, da han forgæves bad om beskyttelse fra politiet forud for det møde, der for ti måneder siden gjorde ham til drabsmand.

Der afsiges godt nok først dom i sagen om drabet på Hells Angels-rockeren Martin Helbo om en uge. Men med den tiltalte Rasmus Christiansens egen erkendelse af at have skudt og dræbt Martin Helbo og have skudt og såret den rocker-relaterede TSR, er sandsynligheden for, at Rasmus Christiansen idømmes en lang fængselsstraf ganske stor.

Ifølge det andet skudoffer, som overlevede mødet, så havde den dræbte Martin Helbo (billedet) og han selv ingen onde hensigter, da de blev skudt af Rasmus Christiansen. Derimod mener skudofferet, TSR, at Rasmus skød dem ned med koldt blod fra klos hold. (Privatfoto) Krimi HA-rockers sidste minutter: Henrettet ved spisebordet

Det vurderer en juridisk kilde over for Ekstra Bladet. Vedkommende vurderer også, at der er en stor chance for, at dommere og nævninge takserer nedskydningen til at blive i omegnen af 12 års fængsel.

– Jeg kender kun sagen fra medierne, men ud fra det, der er kommet frem, så vil jeg blive overrasket, hvis tiltalte frifindes eller får en fængselsstraf af mindre end 10-12 års varighed, siger kilden.

Hør interview med Martin Helbos bror i forbindelse med retssagen her.

Hells Angels: Lad retten tale
Det er dog langtfra sikkert, at Rasmus Christiansen kan ånde lettet op og komme videre med livet, når han om mange år forlader fængslet. Fordi han dræbte en Hells Angels-rocker, vil der være en risiko for, at nogen fra den berygtede bande ønsker at hævne drabet på Martin Helbo. Rasmus Christiansen kan derfor blive tvunget til at skulle have en ny identitet og en ny base i et fjernt land.

– Jeg tror, vi skal lade retssystemet afgøre, hvad der skal ske i den sag, siger talsmand for Hells Angels, Thomas Granstrup, til Ekstra Bladet.

Martin Helbo var Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13. Han blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning sidste år. (Privatfoto) 112 - 8. apr. 2015 - kl. 10:18 Rocker-drabet: 'Det er som at skyde et dyr'

Han har ikke yderligere kommentarer til scenariet, når Rasmus Christiansen igen er på fri fod, men siger dog:

– Sagen har været fremstillet meget ensidigt, som om Rasmus og hans kæreste var et par forfulgte uskyldigheder, og det er ikke sandt. Hvis nogen (Helbo og TSR, red.) har onde intentioner, så melder man vel ikke sin ankomst i forvejen, som det var tilfældet her.

Selv om politiets indsats for at beskytte Rasmus Christiansen ifølge ham selv og hans familie var mangelfuld den pinefulde pinsemandag i fjor, så skorter det ikke på synlighed og sikkerhed fra politiets side nu, hvor retssagen rulles ud i Aalborg. Rasmus Christiansen ankommer hver morgen i en Toyota-firehjulstrækker med skudsikre ruder og tre uniformerede betjente omkring sig.

Skudsikre veste
Dertil kommer, at mindst tre betjente med skudsikre veste og maskinpistoler konstant er inde i retssalen sammen med tre-fire civile af slagsen. Uden for befinder sig også hele tiden en håndfuld personer fra politiet, som skal sørge for den 33-årige rocker-dræbers sikkerhed i den tydeligt betændte atmosfære med flere rockere og rocker-relaterede blandt tilhørerne.

Ved dagens retsmøde analyseres skuddramaet af to polititeknikere - en våbenekspert og en blodstænkanalytiker. Der er også to retsmedicinere på vidnelisten.

Hells Angels-rocker og far til en datter på tre år og en papsøn på 13, Martin Helbo, blev skudt og dræbt under en inkasso-forretning pinsemandag i fjor. Nu tiltales en 33-årig mand ved Retten i Aalborg for drab og drabsforsøg mod Helbos 39-årige kammerat. (Privatfoto) 112 - 7. apr. 2015 - kl. 13:50 Tiltalt for rocker-drab: Jeg ville bare overleve

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt politiet eller PET (Politiets Efterretnings Tjeneste) kan og vil gøre noget ekstraordinært for Rasmus Christiansens sikkerhed, når han en gang er på fri fod igen. Hidtil har den 33-årige siddet i Aalborg Arresthus på en afdeling uden rockere.

’Jeg kan ikke beskrive, hvilket pres jeg lige pludselig befandt mig i. Tankerne susede i alle retninger. Skulle jeg flygte til et andet land og forlade det liv, jeg elskede, og alle mine kære. Eller skulle jeg gå ’manden med leen’ i møde, hvor der var 50 procents chance for, at det var mig, der døde’, lyder et uddrag fra et brev fra Rasmus Christiansen, som Ekstra Bladet har en kopi af.

Der er procedure i sagen på mandag og dommen ventes afsagt næste torsdag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere