Rockere anholdt i sag om afpresning

Tre bandemedlemmer er allerede fængslet, mens yderligere to fremstilles i grundlovsforhør i dag

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har gennem den seneste uge anholdt fem personer fra rocker-/bandemiljøet. Senest i går blev to personer anholdt i det storkøbenhavnske område, og de vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster senere i dag. De øvrige tre er allerede varetægtsfængslet.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

'De anholdte mistænkes for at have deltaget i en intern afstraffelse, og samtidig er de sigtet for afpresning af et ikke ubetydeligt beløb. Hændelserne har efter politiets opfattelse forbindelse til en lokal rocker/bandegruppering i Næstvedområdet,' lyder det endvidere.

- Det er vigtigt, at rocker/bandegrupperne ikke får held til at opstille deres egne regler uden om den almindelige lovgivning; særligt når det som i dette tilfælde har udmøntet sig i en voldelig afstraffelse og afpresning, siger politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:

- I denne sammenhæng er det gået ud over en person fra gruppen, og den form for parallelsamfund er ikke acceptabelt. Vi står ikke så tit med sådanne sager, idet miljøet ofte har held til at true sig til tavshed. Men det er vigtigt, at man går til politiet med oplysningerne, så gerningsmændene ikke har held til at slippe fri, siger Kim Kliver.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.