Rockere blokerede storby: Oprør mod rygmærke-forbud

Hells Angels-topfolk førte an i kæmpe rocker-demonstration i Berlin

Det var ikke kun HA-rockere, som lørdag ved Brandenburger Tor i Berlin i stort antal luftede deres protest i forhold til det skærpede forbud mod at bære udvalgte rygmærker i det offentlige rum i Tyskland. Foto: Christian Mang/Ritzau Scanpix
Det var ikke kun HA-rockere, som lørdag ved Brandenburger Tor i Berlin i stort antal luftede deres protest i forhold til det skærpede forbud mod at bære udvalgte rygmærker i det offentlige rum i Tyskland. Foto: Christian Mang/Ritzau Scanpix

'Frihed er vores religion!'

Det var et af banner-opråbene, da hundreder af tyske rockere anført af gruppen Hells Angels lørdag eftermiddag kørte i kortege og blokerede flere af regeringsbyen Berlins store hovedstrøg med deres kværne.

Demonstrationen var sat i værk som en protest imod Tysklands skærpede lovkrav målrettet mod rockergrupperne.

En overgang fyldte rockerne hele gadebilledet i den tyske regeringsby. Foto: Christian Mang/Ritzau Scanpix
En overgang fyldte rockerne hele gadebilledet i den tyske regeringsby. Foto: Christian Mang/Ritzau Scanpix
 

Et udvalg af særligt kriminaliserede '1%'-rockere i forbundsstatens bandemiljø har siden marts 2017 levet med, at de ikke længere i det offentlige rum må bære logoer og rygmærker synligt på deres veste.

HA-boss: Pansere er svin
Det har vakt vrede helt op i toppen af rockernes hierarki. Med i kortegen ved Brandenburger Tor var også HA-topfolk som André Sommer og Frank Hanebuth.

- Det er rigtigt nok, at vi selv er medansvarlige for, at den aktuelle situation er opstået. Men det arbejder vi på at ændre, sagde André Sommer, Nomads-chef i Hells Angels, til det anerkendte nyhedsmedie bz-berlin.dk.

 

Rockerbossen sluttede sin tale af med ordene 'ein fröhliches ACAB (all cops are bastards, red.)', der kan oversættes som 'et lystigt - alle pansere er nogle svin'.

Politiet: De er kriminelle
Demonstrationen kastede ikke sammenstød med ordensmagten eller forbipasserende borgere af sig. Men overfor bz-berlin.de kommenterede talsmand for 'Die Gewerkschaft der Polizei (GDP), Benjamin Jendro, rockernes protester med ordene:

- Der er tale om kriminelle grupperinger. Det skal vi ikke glemme.

Politi-rygtalsmanden glæder sig over, at rygmærke-forbuddet forhindrer rockerne i at sprede synlig angst og skille sig ud i de tyske byers gadebillede.

Dan Hansens pr-billede for sig selv og rockergruppen United Tribuns Forever MC. Her på billedet er han stadigvæk vice-præsident i klubben. På sociale medier fortæller den 42-årige kronjyde ikke, at han netop er idømt to års fængsel for trusler, tyverier og narko-besiddelse.  Foto: Privatfoto Krimi Ny rocker-boss skal to år bag tremmer

Her ses Lars Harnes, mens han hilser på statsminister Kjell Magne Bondevik ved en Stopp volden-forestilling i Oslo. Foto: Scanpix Krimi Bandidos-topfigur anholdt trods frifindelse

Parret blev gift i Korsvejens Kirke. Privatfoto Kendte Dansk sangerinde gift: Manden er rocker med brutal fortid

Suminder 'Ali' Grewal (i midten) blev dræbt i sin bil 2. august, da han holdt i en Drive-Thru i Surrey, Canada. Krimi Gammelt uopklaret mord linkes til dræbt HA-rocker

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere