Rockere følger kisten til graven

Hele eftermiddagen er familie, venner og rockere strømmet til begravelses-ceremonien for det afdøde Bandidos-medlem Umar Asghar, der begik selvmord i en fængselscelle

(Video: Kenneth Meyer)

Hele eftermiddagen er rockere strømmet til for at vise deres respekt for det afdøde Bandidos-medlem Umar Asghar og hans familie ved islamisk kulturcenter Vest på Roskildevej i Albertslund.

Her er der blevet afholdt en muslimsk mindehøjtidelighed, hvor familie, pårørende og andre, der ville deltage i familiens sorg, er mødt talstærkt op. På gaden foran kulturcentret har der været flere hundrede mennessker.

Ved middagstid i dag mødtes 20-25 rockere i den lokale Bandidos-klub i Holbæk, som Umar Asghar tilhørte. De kørte sammen mod hovedstaden til kulturcentret, og siden da er der stødt mange rockere op.

- Her er cirka 50-60 motorcykler og det er strømmet til med rygmærker, mange er også i bil, fortæller Ekstra Bladets udsendte.

Udover Bandidos-rockere, er også medlemmer af Hells Angels mødt op for at vise deres respekt.

For kort tid siden kørte den sølvgrå rustvogn med kisten ud fra kulturcentret fulgt af familie og pårørende og herefter af en stor motorcykelkortege med rockere. Følget kører til den muslimske gravplads i Brøndby.

 

 

Anholdt for drab

Rockeren var blevet anholdt sammen med fem andre, sigtet i sagen om trippeldrabet på Frederiksberg, hvor tre unge mænd i november i fjor blev likvideret, mens de lå og sov i en lejlighed. Rockeren nægtede sig skyldig i sagen.

For præcis en uge siden tog han i sin fængselscelle i Holbæk Arrest sit eget liv.

 Se også: Rocker var isoleret før selvmord

Endnu er der ingen oplysninger fremme om, hvad der præcist udløste selvmordet. Det 24-årlige Bandidos medlem var et døgn forinden taget ud af den isolation, han havde siddet i af efterforsknings-mæssige hensyn, siden han blev varetægtsfængslet i april.

Umar Asghar havde funktion og titel af sergeant at arms i den lokale Bandidos-afdeling.

 

1 af 2 
2 af 2 Foto: Kenneth Meyer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere