Rockere holder fest: Politiet massivt til stede

Politiet har lagt ring om Satudarah-fest på den københavnske Vestegn

Politiet registrede alle gæsterne i et telt ved indgangen. Video: Kenneth Meyer.

Satudarah-rockere og deres venner og bekendte strømmer netop nu til et festlokale på Stamholmen i Avedøre, hvor der er indkaldt til fest.

Klubben ned de sorte og gule farver har seks på bagen i Danmark. Foto: Tariq mikkel Khan Krimi Satudarah: Her er de i dag

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet er massivt til stede.

- De kommer til i mindre grupper. Politiet har lagt en ring omkring området. Deltagerne skal igennem et telt, som politiet har slået op. Her bliver de registreret, før de kan gå ned til lokalerne, hvor festen bliver holdt, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ud over teltet har politiet også medbragt en mobil politistation.

Der er både danskere og udlændinge blandt festdeltagerne. Ud fra rygmærkerne at dømme inkluderer det også hollændere.

Satudarah er oprindeligt grundlagt i Holland, men her er klubben i år blevet gjort ulovlig. Men heroppe må hollænderne gerne vise deres veste og klubfarver.

- Det foregår stille og roligt, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Vestegnens Politi ønsker ikke at gå i detaljer omkring opgaven.

- Men jeg kan bekræfte, at vi er tilstede derude, fortæller Lars Andersen, pressekoordinator, Vestegnens Politi.

- Det er vi blandt andet for at skabe tryghed og for at registrere de tilstedeværende.

 

Han bekræfter, at der er registreret udenlandske statsborgere.

- Ellers er der ikke ikke meget at berette. Pt. forløber det stille og roligt, oplyser pressekoordinatoren.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Tidligere i dag spurgte Ekstra Bladet rockerklubben, om der var en særlig grund til holde festen idag.

- Det er bare en normal fest ligesom de andre, vi har holdt. Skal der være en speciel anledning, før man holder fest?, lød svaret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere