Rockere og bandefolk bag masseslagsmål

En person blev snittet med kniv, da personer fra Loyal to Familia og Satudarah i aftes tørnede sammen ved Amager Strandpark

Slagsmålet brød ud torsdag aften ved 18-19-tiden på Amager Strand. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Slagsmålet brød ud torsdag aften ved 18-19-tiden på Amager Strand. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 25-årig mand blev overfladisk såret af knivstik, da to grupper torsdag aften tørnede sammen på Amager Strand i København.

- Vi får en anmeldelse om to grupper, der har været oppe at slås ved Havkajakvej nær Amager Strandpark. En enkelt er blevet snittet med kniv, men er ikke i livsfare, siger politiinspektør Dannie Rise, Københavns Politi.

De to grupper med cirka 20 personer i hver grillede ved stranden, før slagsmålet brød ud. Ekstra Bladet erfarer fra flere forskellige kilder, at der var tale om medlemmer af rockerklubben Satudarah og den forbudte bande, Loyal to Familia (LTF). Ifølge oplysningerne er personen, der blev ramt af knivstik, et højtstående medlem af LTF.

Det ønsker Københavns Politi ikke at kommentere.

- Af hensyn til efterforskningen udtaler vi ikke om enkeltpersoner eller grupper har tilknytning til rocker-bandemiljøet, siger Dannie Rise.

Se også: Bandefolk bag overfald på rocker

Onsdag kunne Ekstra Bladet fortælle om et andet bande-overfald, der udspandt sig på den populære Ofelia Plads bag Skuespilhuset tæt ved Nyhavn. Her blev en person med tilknytning til Satudarah slået med en flaske.

I den sag forlyder det, at gerningsmændene skal findes i bandemiljøet omkring Blågårds Plads.

- Det gode vejr og ferien gør, at der er flere personer til stede på for eksempel Amager Strand, og det håndterer vi, siger politiinspektør Dannie Rise.

Han fortæller, at Københavns Politi er meget interesserede i henvendelser fra vidner, der har set eller eventuelt filmet gårsdagens slagsmål.

- Vi ved, at en del personer har filmet optrinnet derude. De optagelser er vi meget interesserede i at se, så jeg opfordrer alle, der ligger inde med optagelser – eller har set slagsmålet – om at hjælpe os, lyder det.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.