Rockergruppe breder sig: 'Vi plaffer jer'

I forbindelse med udvidelsen har rockerklubberne United Tribuns Forever og Black Army indgået en ny alliance i Vollsmose-området

'United Tribuns Forever' har for nyligt åbnet en afdeling i Åbenrå. Privatfoto.
'United Tribuns Forever' har for nyligt åbnet en afdeling i Åbenrå. Privatfoto.

Rockerklubben United Tribuns Forever, der i januar åbnede en afdeling i Åbenrå, har nu bredt sig til Kolding og Vollsmose.

United Tribuns Forever har i forvejen afdelinger i Tyskland, hvor de flere gange har været i konflikt med blandt andet Hells Angels.

I Vollsmose har gruppen indgået en alliance med en anden rockergruppe - Black Army - fortæller UTF's talsmand til TV2 i forbindelse med et Station 2-program, der bliver vist torsdag aften.

Se også: Ny rockerklub slår sig ned i Danmark

Og budskabet er klart:

- Vi plaffer alle. Vi knepper alle. Vi slagter alle, der kommer i nærheden af United Tribuns. Vi knepper jer alle sammen. I kommer bare, forklarer talsmanden, AC, i programmet.

(Modelfoto: Polfoto) Krimi Her bor rockerne i Danmark

Ny alliance

Det er dog ikke kun Black Army, som UTF samarbejder med. Ifølge talsmanden har gruppen også et godt forhold til Satudarah, en hollandsk gruppe, der i 2013 slog sig ned i Bagsværd.

- Vi er i stærk gang med at udvide, faktisk her på Fyn og i Jylland til at starte med. Det går faktisk rigtig godt. Dagligt er der nogen, der gerne vil være medlem af vores broderskab. Nu har vi et par afdelinger og inden for de næste par måneder, der kommer der i hvert fald 3-4 afdelinger mere rundt omkring i Danmark. Vi bliver kun større og større, forklarer AC.

Nye rockerklubber myldrer frem i Europa - det bekymrer Europol. Krimi Her er de mest magtfulde rockere

Inflation i rygmærker
Indtil 2013 var det kun rockergrupperne Hells Angels og Bandidos, som opererede i Danmark, men siden da er der gået inflation i rygmærkerne.

Den hollandske rockergruppe Satudarah MC åbnede i november 2014 et klubhus i Bagsværd, og senere en ny afdeling i Glostrup på den københavnske Vestegn.

 

I februar i år åbnede tyske Gremium MC, der i hjemlandet sættes i forbindelse med våben, narko, prostitution og andre former for kriminalitet, en afdeling i Haslev.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere