Rockerkonflikt: Skød rival i benet og stjal mobiltelefon

Satudarah-duo tiltalt for at skyde medlem fra Hells Angels støttegruppe

To mænd er tiltalt for at skyde en 22-årig mand i benet. Begge tiltalte tilhører rockergruppen Satudarah. På billedet ses efterforskere fra gerningsstedet 7. januar, 2018. Video: Per Rasmussen

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Det var ifølge politiet med grov vold, at to mænd fra rockergruppen Satudarah MC i januar 2018 forsøgte at optrappe en konflikt mod den rivaliserende gruppe Asgardians 89, som er en støttegruppe til rockerklubben Hells Angels.

Med en ni mm pistol skød en af de to mænd en mand med tilknytning til Asgardians 89 i benet to gange, efter at have slået ham flere gange i ansigtet.

Sådan lyder anklagen mod to mænd på henholdsvis 28 og 29 år, der i dag sidder på anklagebænken i Retten i Næstved.

Ifølge anklageren tilhører de begge rockerklubben Satudarah, som særligt huserer i det sydsjællandske. De to mænd er desuden tiltalt for væbnet røveri.

Begge nægter sig skyldige.

Offeret tilhører ifølge anklager, Skipper Pelle Falsled, grupperingen Asgardians 89, som er en støttegruppe til rockerklubben Hells Angels.

Se også: Rocker pågrebet i Malaga: Fængslet for skud

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her efterforsker politiet gerningstedet på Mosevej i Næstved 7 januar 2018. Foto: Per Rasmussen
Her efterforsker politiet gerningstedet på Mosevej i Næstved 7 januar 2018. Foto: Per Rasmussen

Risikerer dobbeltstraf
De to mænd er tiltalt for grov vold, samt paragraf 81a, den såkaldte bandeparagraf, som kan udløse dobbeltstraf. Det skyldes, at specialanklager Skipper Pelle Falsted mener, at volden var planlagt som et led i en optrapning af en konflikt mellem de to grupperinger.

- Det er af min overbevisning, at overfaldet er sket i et rocker-bandemiljø. Det er anklagemyndigens vurdering, at begge tiltalte er tilknyttet rockerklubben Satudarah, og forurettede er tilknyttet Asgardians 89, sagde specialanklager Skipper Pelle Falsted i retten, hvorefter han fortalte om flere lignende sager i Næstved-området.

112 - 5. feb. 2018 - kl. 12:56 Dansk rocker anholdt i Spanien: Efterlyst for skud

Kram og kindkys
Trods den alvorlige anklage virkede begge tiltalte ved godt mod, da de indfandt sig i retssalen.

Da begge mænd har været varetægtsfængslet op til retssagen, var deres fremmøde præget af stor gensynsglæde. De to mænd krammede hinanden og kindkyssede. De begyndte straks at småsludre, men fik hurtigt besked på, at dette ikke var tilladt.

Begge mænd var pænt klædt. Den ene mand, som er dansk både af udseende og navn, havde vandkæmmet blondt hår. Manden var atletisk bygget og bar en grå uld-rullekrave samt sorte bukser med et bælte med et guld Gucci-logo og grå sneakers. Hænderne tatoverede.

Den anden mand var mellemøstlig af udseende og navn. Med sort kortklippet hår og veltrimmet skæg, bar han en sort t-shirt, blå cowboybukser og grå sneakers. Manden var en smule buttet og under den sorte t-shirt kunne man se tatoveringer ned af venstre arm og hånd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere