Røver på flugt: Politiet beder om hjælp

En røver er stukket af fra en Netto på Norgesvej i Sorø - politiet beder om hjælp fra alle, der har set noget

Bevæbnet med en kniv har en mand røvet en Netto på Norgesvej i Sorø.

Han er sluppet afsted med et ukendt beløb ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi har ikke mange oplysninger at gå efter lige nu, men vi leder efter ham og hører meget gerne fra alle, der kan have set noget, siger vagtchef Anders Dahl Nielsen.

Røveren beskrives som værende: Mand, etnisk dansk, 20-25 år, 180-185 cm, kort brunt hår. Iført fyldig sort jakke og sorte joggingbukser med hvide striber. Løbet i retning mod Sorø Station.

Man kan kontakte politiet på 114.

Opdateres ...