Røvere bankede 87-årige Arthur til døde: Nu er ung mand kendt skyldig

En hidtil uset video viser nogle af Arthur Gumbleys sidste ord, før han døde af sine omfattende skader

87-årige Arthur døde tre uger efter han blev overfaldet og røvet i sit eget hjem. Foto: Ritzau Scanpix
87-årige Arthur døde tre uger efter han blev overfaldet og røvet i sit eget hjem. Foto: Ritzau Scanpix

17. november 2017 blev 87-årige Arthur Gumbley groft overfaldet af en gruppe mænd, der brød ind i hans hjem i Sutton Coldfield.

Hjemmerøverne slog og sparkede den hjælpeløse mand, da han lå på gulvet. Da de ville vriste et armbåndsur fra hans håndled, flåede de også noget af huden af hans hånd. Derefter bankede de ham og forlangte at vide, hvor han gemte sine penge.

Arthur Gumbley, der af venner blev kaldt Bob, blev efter røveriet fundet i en sø af blod. På væggene var der mærker fra den ældre mands fingre. Han blev hastet på hospitalet, hvor han døde af sine kvæstelser tre uger senere.

20-årig dømt
Efterfølgende blev en 20-årig mand, Jason Wilsher fra Bagworth, anholdt efter politiet fandt hans DNA på håndtaget af en skuffe i Arthur Gumbleys hjem.

Han er nu blevet kendt skyldig i mord og i at planlægge røveri. Det skriver blandt andre Birmingham Live.

Det forventes, at Jason Wilshers dom kommer til at lyde på fængsel på livstid for det voldsomme overfald på den ældre mand.

Ringede til sin datter
Under røveriet, som ifølge de oplysninger, der er kommet frem i retten i Stafford, blev begået af mindst to mænd, blev samtlige rum i Arthur Gumbleys hjem endevendt. Ud over guld- og sølvsmykker og 800 pund i kontanter, slap gerningsmændene blandt andet afsted med en gammel mønt, som Arthur Gumbley havde fundet med sin metaldetektor.

Arthur 'Bob' Gumbley fik tildelt slag og spark over det meste af kroppen. Da røverne tog hans armbåndsur, røg noget af huden på hans hånd med. Foto: Ritzau Scanpix
Arthur 'Bob' Gumbley fik tildelt slag og spark over det meste af kroppen. Da røverne tog hans armbåndsur, røg noget af huden på hans hånd med. Foto: Ritzau Scanpix
 

Efter røveriet lykkedes det for Arthur Gumbley at sætte strøm til en telefon, der ellers var blevet koblet fra af røverne. Han ringede til sin datter, som skyldte sig at ringe videre til politiet.

I hidtil usete optagelser, som blandt andre Birmingham Live er i besiddelse, ses den ældre mand blive interviewet fra hospitalssengen 12 dage før sin død.  

- Alt, hvad jeg kan huske, er en høj fyr, og jeg sagde venligt, ’hvad laver du?’ og så slog han mig i panden, forklarer Arthur Gumbley politiet i videoen.

- Han væltede mig ned på gulvet, og så sparkede han mig i siden.

- Jeg gik fra køkkenet til stuen og sagde til ham, ’hvad vil I have?’ Han sagde, ’hvor er pengene?’ Jeg sagde, ’de er i min pung’. Jeg tror, jeg smed den hen til ham, lyder det fra den kvæstede mand.

Politiet efterforsker stadig sagen i håb om at finde frem til den eller de øvrige gerningsmænd.