Røvere på flugt: Har du set skurkene?

Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde tre røvere

Politiet leder lige nu efter disse to røvere, samt en tredje person. Ved du noget om røveriet, så henvend dig til politiet (Politifoto)
Politiet leder lige nu efter disse to røvere, samt en tredje person. Ved du noget om røveriet, så henvend dig til politiet (Politifoto)

Søndag aften klokken 21.45 stormede tre maskerede mænd ind i Netto på Ribevej 29 i Varde.

De tre mænd beordrede med voldsomme fagter og verbale trusler den forskrækkede Netto-medarbejder i kassen til at udlevere pengene.

Seancen tog omkring et minut, men efterlod flere chokerede vidner tilbage.

Politi: Hjælp os
Nu beder Syd- og Sønderjyllands Politi offentligheden om hjælp til at finde de tre gerningsmænd.

Det fortæller Torben Kloster fra det lokale politi i Varde til Ekstra Bladet.

- Vi vil gerne i kontakte med lokale borgere, der måske har set dem i bybilledet før eller efter. billederne er sendt ud lokalt. De har ikke brugt våben kun truet verbalt. De har råbt og skreget, at de skulle åbne kassen og har skubbet personalet væk, uddyber Torben Kloster.

- Det virker planlagt. Den ene placerede sig i døren og holdte vagt, mens de to øvrige røvede kassen. I forbindelse med sagen har vi fået enkelte henvendelser, men vi har ingen konkrete sport.

Har du set disse?

Gerningsmand A (Politifoto)
Gerningsmand A (Politifoto)

Gerningsmand A beskrives som 20 til 20 år. Han er omkring 165 cm høj og spinkel til almindelig af bygning.

Han taler dansk med udenlandsk accent og var iført en blå dynejakke og iført hvid hue. Ansigtet var dækket af sort maskering. Han bar lyse jogginbukser med sorte sko.

Gerningsmand B (Politifoto)
Gerningsmand B (Politifoto)

Gerningsmand B beskrives ligeledes som 20 til 25 år. Han talte også dansk med udenlandsk accent og er omkring 175 cm høj. Han beskrives som almindelig til kraftig af bygning.

Gerningsmand B var iført en sort jakke med hætte og en tynd hvid stribe over skulderen. Ansigtet var maskeret med et hvidt klæde. Han bar sorte bukser og sko.

Sidste gerningmand holdt vagt i døren. Han var iført blåternet jakke med hætte, sort hue og mørkebukser.

I forbindelse med røveriet søger politiet vidner i området, som kan have set noget i området fra Netto og til Sydslunden/Højgårdsparken eller mener at vide, hvem gerningsmændene er.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere