Røveri i Lidl: Kender du gerningsmanden?

Nordjyllands Politi efterlyser hjælp fra offentligheden til at få identificeret og pågrebet røver

Nordjyllands Politi efterlyser hjælp fra offentligheden til at få identificeret og pågrebet gerningsmanden til et røveri mod Lidl i Østergade i Brønderslev.

Røveriet skete onsdag klokken 20.39.

- En person kommer ind i forretningen og truer personalet til at udlevere omsætningen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Jess Falberg til Ekstra Bladet.

Gerningsmanden puttede pengene i en plastikpose. Han er stukket af til fods i ukendt retning.

Politiet har fået billeder fra butikkens videoovervågning. Det er et billede herfra, som politiet nu offentliggør, så offentligheden har mulighed for at bidrage med oplysninger, der kan føre til anholdelse af gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives som:

170-180 centimeter, kraftig af bygning, sydamerikansk af udseende.

Han var iført bordeauxrød hættetrøje og stramme jeans.

Under røveriet truede manden med en kniv med en bladlængde på mellem 15 og 20 centimeter

Ingen er kommet til skade under røveriet. Der er intet om det eventuelle udbytte.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen