Roine druknede efter bestialsk mishandling: To unge får lange straffe

Anklageren havde krævet otte års fængsel, mens forsvarerne havde påstået fængselsstraffe omkring tre år og tre år og ni måneders fængsel

Politiets teknikere i området, hvor de to svenskere blev overfaldet. Nu begynder retssagen (Video: Jakob Jørgensen)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Roine Gustavsson blev gennemtæsket og lemlæstet med en kæp med torne og smidt i en voldgrav bag Haveforeningen Vennelyst ved fristaden Christiania 12. april sidste år.

Her blev han fundet druknet, efter hans kammerat, der også var blevet overfaldet, var løbet efter hjælp.

Onsdag over middag afsagde retten domme over to unge mænd på 22 og 21 år.

Martin Tvilum Pedersen blev idømt otte års fængsel, som er en fællesstraf med de 1004 dage, han havde på bankbogen for en tidligere dom, mens Tobias Licht Sandager blev idømt seks års fængsel.

Der var uenighed i nævningetinget, hvor der var ti stemmer for otte år og to stemmer for ni år for Martin Tvilum Pedersen, mens der var ti stemmer for seks år og to stemmer for syv år for Tobias Licht Sandager.

De skal desuden betale sagens omkostninger, 34.000 kroner i begravelsesomkostninger til Roine Gustavssons efterladte samt en erstatning på 100.000 kroner til Roine Gustavssons mindreårige datter.

Her ses afdøde Roine Gustavsson, der, ifølge sin datter, Jasmine, elskede naturen. Privatfoto
Her ses afdøde Roine Gustavsson, der, ifølge sin datter, Jasmine, elskede naturen. Privatfoto

De to unge mænd forlod retten efter skyldig-kendelsen, og de var heller ikke til stede ved domsafsigelsen. Deres forsvarere kunne derfor ikke tage stilling til en eventuel anke af dommen.

De blev løsladt fra varetægtsfængslingen i februar.

Anklager Anders Larsson begærede efter dommen de to mænd varetægtsfængslet. For Martin Tvilum Pedersen med begrundelsen, at der var risiko for ny kriminalitet på fri fod samt retshåndhævelsen, mens det for Tobias Licht Sandager udelukkende var på hensynet til retshåndhævelsen.

Politiets teknikere undersøgte kolonihavehuset, hvor den nu afdøde og hans ven var brudt ind, før de blev antastet og tæsket af de to unge mænd, der i dag er dømt. Foto: Jakob Jørgensen
Politiets teknikere undersøgte kolonihavehuset, hvor den nu afdøde og hans ven var brudt ind, før de blev antastet og tæsket af de to unge mænd, der i dag er dømt. Foto: Jakob Jørgensen

Det protesterede de to forsvarere imod, og de juridiske dommere afviste efter en kort tænkepause, at de to skulle varetægtsfængsles frem til en eventuel anke.

Forinden var en 42-årig mand blevet frifundet for alle anklager af nævningetinget, fordi den afdødes ven havde forklaret, at volden var begået af tre mænd omkring samme alder og med samme statur, hvilket ikke passer på den tyve år ældre mand, der har væsentlig mere korpulent end de to dømte. Desuden var der ikke andet i sagen, der pegede på, at han havde deltaget i volden.

Anklageren havde krævet otte års fængsel til dem begge, og den 22-årige Ms reststraf for en dom for drabsforsøg på 1004 dage udløst oveni, mens forsvareren for den 22-årige M. mente, at det maksimalt skulle koste 3 år og ni måneders fængsel. Forsvareren for 21-årige T., der ikke tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, argumenterede for, at hendes klient maksimalt skulle idømmes tre års fængsel. 

Se også: Tiltalt for dødsvold mod Roine: Nu er afgørelsen faldet

Her ses Jasmine sammen med sin far i Gøteborg ved en tidligere lejlighed. Privatfoto Krimi Druknede efter mishandling: Min fars grusomme skæbne

 

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere