Roskilde Festi-vold: Lucas fik tæsk da han ville hjælpe sin kæreste

Den kun 18-årige Lucas Larsen fik et knytnæve i ansigtet, da han bad en mand, der filmede hans besvimede kæreste om at gå væk

Hør Lucas fortælle om den voldsomme oplevelse. Foto: Christian Ørtoft.

Det var en rystet og stærkt nedtrykt 18-årig Lucas Larsen Ekstra Bladet mødte på Roskilde i går.

Han var netop vendt tilbage efter, at han natten til tirsdag blev udsat for rå, afstumpet vold, som sendte ham til samaritter og derefter hjem til sine forældre i København, hvor han har fået omsorg og ligget med is i ansigtet.

– Min kæreste var gået kold cirka kl. 1 om natten. Hun havde fået for meget at drikke. Hun lå i græsset, så jeg ville vække hende og følge hende hjem i teltet, da en fyr for sjov begyndte at filme hende i ansigtet med et kamera med lys.

Se også: Roskilde flyder med stoffer: Sætter ny rekord

Det ønskede Lucas skulle stoppe.

– Så jeg bad ham fjerne sig, da han trådte tilbage og hamrede en knytnæve i mit ansigt, så min læbe og en tand flækkede og så min næse sagde knæk. Jeg besvimede, min kæreste vågnede og græd hele vejen op til lægeteltet, hvor jeg blev behandlet og fik stivkrampe, siger Lucas Larsen, som nu kun må indtage yoghurt og suppe.

Lucas fik smadret sin læbe, sin næse og sin tand, da han ville beskytte sin kæreste Foto: Stine Tidsvilde
Lucas fik smadret sin læbe, sin næse og sin tand, da han ville beskytte sin kæreste Foto: Stine Tidsvilde

– Men det skal ikke ødelægge hele min festival.

Politiet modtager hver dag anmeldelser fra folk, der har været udsat for vold på festivalen. Men også flere voldtægter og voldtægtsforsøg har fundet sted på den store festival.

Tirsdag aften blev en 28-årig kvinde fundet nedkølet og ukontaktbar under en container på festivalpladsen. Hun var flygtet fra en teltlejr, hvor to mænd havde forsøgt at presse hende ind i et telt.

Festlige gæster foran Orange Scene sidste år. Foto: Per Lange Krop og træning Lægens bedste råd: Sådan overlever du en uges festival

Har intet signalement
Det er langt fra alle episoder, der bliver anmeldt hos politiet.

De fleste går hen i det uvisse – ofte fordi man ikke husker episoden i detaljer. Lucas Larsen har sammen med sin mor besluttet at politianmelde episoden, også selv om at han ikke kan huske signalementet af gerningsmanden.

Lucas er langt fra den eneste, der har været udsat for vold under alle omstændigheder dette års festival.

Overalt på festivalpladsen møder man folk, som beretter om volds-episoder i især de sene nattetimer.

Se også: 17-årig pige seksuelt krænket og muligvis voldtaget på festival

– Det er gået helt amok - eksempelvis kastede nogen med en campingstol mod en lejr, og det endte i en slåskamp, hvor to personer holdt en person, som fik slag i ansigtet af en tredje, og så kom en fjerde rendende med en teltstang, han ville bruge som våben, og så smuttede vi, siger Stine Pedersen fra Aalborg.

Men det er langt fra alle episoder, der bliver politianmeldt, for de unge formoder, at det er håbløst at finde gerningsmændene.

I alt har politiet modtaget seks anmeldelser, der omhandler vold. En af dem var to unge fyre, som blev overfaldet med et jernrør efter en kontrovers omkring et batteri til et anlæg. Også det endte med kvæstende knytnæveslag.

Se også: Ung kvinde flygtede fra mulig voldtægt - fundet nedkølet under container

Samme som sidste år
Hos Midt- og Vestsjællands Politi kan man ikke genkende festivalgæsternes indtryk at, at Roskilde er blevet mere voldelig.

– Lige nu ser vi det samme billede, når det gælder kriminaliteten som sidste år. Men det er jo klart, at sådan noget ikke skal ske. Derfor opfordrer vi alle, der bliver forulempet, til at melde forbrydelsen - ellers er det svært at gøre noget ved det, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Men selv om Lucas Larsen ikke mener, at festivalen skal smadres på grund af den voldsomme episode, så er han stadig stærkt negativt påvirket her 48 timer efter.

– Selv om jeg prøver at lægge det bag mig, så vil jeg tage mine forholdsregler. Jeg vil da helt sikkert ikke gå alene hjem igen til teltet. Jeg vil helt sikkert holde mig til mine venner, så jeg ikke bliver udsat for den slags igen, siger han.

1 af 2 Lucas fik smadret sin læbe, da han ville hjælpe sin kæreste Foto: Stine Tidsvilde
2 af 2 Lucas fik smadret sin læbe. Foto: Stine Tidsvilde

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere