Rumænske tricktyve plyndrer løs: Fem varetægtsfængslet i dag

Rumænere kommer til Danmark for at søge arbejde, siger de. Men det ender med anholdelser for kriminalitet

Trick-tyvene bliver altid filmet, når de hæver penge i automater på de stjålne dankort. Det hjælper gang på gang politiet til at anholde dem. Billedet er fra et tidligere tricktyveri. Politifoto.
Trick-tyvene bliver altid filmet, når de hæver penge i automater på de stjålne dankort. Det hjælper gang på gang politiet til at anholde dem. Billedet er fra et tidligere tricktyveri. Politifoto.

Nok er sommeren er forbi, men de rumænske tricktyve er ikke rejst hjem fra København. De plyndrer stadig byens borgere og butikker, men nu har politiet i det mindste fået sat fem af de langfingrede rumænere i Vestre Fængsel.

Københavns dommervagt varetægtsfængslede i dag de fem rumænere i 13 dage i tre forskellige sager, hvor det samlede udbytte var på godt 38.000 kr.

To rumænere, en 36-årig kvinde og en 41-årig mand, blev taget i Magasin i Fields med en 'russerpose' med stjålne parfumer for 5565 kr. De forklarede, at de var kommet til Danmark for tre måneder siden for at finde arbejde. Det lykkedes ikke, så de levede af at samle flasker.

De erkendte tyveriet i Magasin og sagde, at de havde fået udleveret 'russerposen' af to ukendte personer, som ville give dem penge, når de kom ud fra Magasin med de stjålne varer. En 'russerpose' har et tykt lag af staniol, som 'isolerer' de stjålne effekter, så butiks-alarmen ikke bimler.

Tyverier på Nørreport og Østerport
To andre rumænere, mænd på 18 og 36 år, tilstod et tricktyveri på Nørreport Station, hvor de aflurede offerets pin-kode, stjal pungen med dankort og hævede 6113 kr.

Den 18-årige forklarede, at han kom til Danmark for fire dage siden og havde mødt den 36-årige. De var på Nørreport sammen med en tredje person, hvor de begik trick-tyveriet og delte pengene.

Dagens femte rumæner, 29, tilstod også og forklarede, at han kom til Danmark for 12 dage siden. Han sigtes for to trick-tyverier på Østerport og Nørreport begået sammen med ukendte medgerningsmænd den 2. november og den 13. november.

Ved det første tyveri på Østerport fik offeret afluret pin-kode og stjålet dankortet og 10 minutter senere blev der hævet 15.000 kr. i automaten hos Danske Bank på Nørre Voldgade og 2000 kr. i en anden automat.

Ved tyveriet på Nørreport skete præcist den samme og rumænerne spurtede hen til kontantautomaterne overfor Nørreport og hævede 7500 kr. i Danske Bank og 2000 kr. i Nordea.

Den 29-årige rumæner hævdede, at han var alene om tyverierne, men politiet mener, han begge gange arbejdede sammen med en anden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen