Rusland: To mænd bag giftangreb fundet

Ruslands præsident hævder, at de to mænd, der mistænkes for at stå bag giftangreb i England, er blevet fundet

Få overblikket her.

Ruslands præsident Vladimir Putin siger onsdag, at Rusland har fundet og identificeret de to mænd, som ifølge Storbritannien står bag forgiftningen af den tidligere russiske spion Sergei Skripal og dennes datter Yulia. Samtidig nævnes det, at de to ikke er skyldige i 'noget kriminelt'.

Det hævder flere internationale medier.

Herunder ABC News.

I sidste uge sigtede Storbritannien to officerer i den russiske efterretningstjeneste for giftangrebet på den tidligere russiske spion Sergei Skripal og datteren Yulia. Briterne hævder, at den russiske regering er indblandet i angrebet, som nær havde kostet Skripal og datteren livet.

Se også: To russiske mænd anklaget for gift-angreb i England

Men den påstand er blevet afvist fra Moskva.

Ifølge Putin har de to slet ikke arbejdet for det russiske militær.

- Vi har selvfølgelig undersøgt, hvem disse mænd er. Vi ved, hvem de er. Vi har fundet dem. Jeg håber, at de vil komme frem selv og præsentere dem selv. Det vil være bedre for alle, sagde Vladimir Putin under en tale ved et økonomisk forum i den østrussiske by Vladivostok.

- Der er intet specielt eller kriminelt over det. Det kan jeg forsikre jer.

Putin håber, at de to personer vil træde frem i medierne og give deres udlægning af sagen.

Den britiske premierminister, Theresa May, har forklaret, at de to mænd skulle være medlemmer af den russiske efterretningstjeneste GRU. Det benægter Putin, der siger, at begge mænd er civilister.

Efter giftangrebet i Storbritannien er flere af CIA's kilder i Moskava gået under jorden. Foto: AP Samfund - 26. aug. 2018 - kl. 11:09 CIA havde flere kilder tæt på Putin: Nu er de tavse

Ifølge den britiske anklagemyndighed ankom de to mænd til London 2. marts. Her boede de, indtil de tog til den britiske by Salisbury 4. marts.

Her blev den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter, Julia, senere fundet på en bænk i byen samme dag. Ifølge myndighederne var de angrebet med nervegiften Novichok, som var blevet smurt på deres dør.

Derudover blev en 45-årig mand og 44-årig kvinde også forgiftet i byen Amesbury af samme nervegift. Britisk politi mener, at parret kom i kontakt med efterladt gift fra attentatet mod Sergej og Julia Skripal.

Se også: Medie: Russisk spion arbejdede på amerikansk ambassade

Kvinden døde senere.

Hele episoden har ført til diplomatisk krise mellem Storbritannien og Rusland.

Opdateres...

Se også: Russisk spion i kritisk tilstand: Kan være angrebet med 'ukendt stof'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen