Russisk helikopter styrter ned - 18 er døde

Helikopter rammer maskinudstyr, der hænger efter anden helikopter på oliestation i det nordlige Sibirien

Den forulykkede helikopter kommer fra flyselskabet UTair (Video: AP)

18 mennesker har mistet livet, da en helikopter på vej til et område med olieboringer i det nordlige Sibirien styrtede ned tidligt lørdag.

Det oplyser det russiske transportministerium.

Helikopteren var en Mi-8. Den havde tre besætningsmedlemmer og 15 passagerer om bord. Det var arbejdere, der lige var blevet afløst på deres skiftehold.

Helikopteren ramte noget maskinudstyr, som hang efter en anden helikopter, der lige var lettet.

Det lykkedes den anden helikopter at lande sikkert.

Den 33-årige pilot i den forulykkede helikopter var erfaren. Han havde næsten 6000 flyvetimer bag sig.

Ulykken skete under "normale" vejrforhold ifølge det russiske transportministerium.

Oliefeltet, hvor ulykken skete, drives af et underselskab til Ruslands store olieselskab Rosneft.

Det er normalt ved den type arbejde, at fragt anbringes i en slynge under helikopteren.

Den forulykkede helikopter kommer fra flyselskabet UTair, der er et af Ruslands største flyselskaber.

Det har en stor flåde af helikoptere, der betjener olieindustrien i Sibirien.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere